Ansøgninger og bevillinger 2020

Tilknyttet fil: Ansøgning klaver
Tilknyttet fil: Ansøgning højskolesangbøger
Tilknyttet fil: Ansøgning Lydudstyr
Tilknyttet fil: Ansøgning cafesæt
Tilknyttet fil: Ansøgning musik og dans

Uddeling af vindmøllemidler forår 2020 - fra Idom-Råsted Borgerforening.

 

Borgerforeningen har denne gang modtaget 5 ansøgninger til et samlet beløb på 97.629, - kr.

Der er uddelt i alt 89.579, - kr. i denne omgang.

Projekterne er meget forskellige og bidrager alle til Idom-Råsted.

Bestyrelsen har vurderet ansøgningerne jf. vedtægterne, men i lige så høj grad haft fokus på overskriften for vores Visionsplan ’’Fra hver har sit eget, til sammen har vi meget’’  

Visionsplanen ligger op til fællesskaber, fællesskabelse, fællestanke og fælleskultur og på hvordan vi i endnu højere grad kan udvikle disse. Alle 5 ansøgninger går rigtig godt i tråd med Visionsplanen.

 

Alle ansøgninger kan læses på Borgerforeningen hjemmeside

Bestyrelsen har jf. vedtægterne vurderet ansøgningerne og i det følgende kan der læses en kort begrundelse for tildelingen.

Næste ansøgningsfrist:

31. oktober 2020 (90.000 kr.) 

Menighedsrådet og foredragsforeningen.

Ansøgt beløb: 30.000, - kr.

Ansøger om tilskud til indkøb af et kvalitetsklaver til PLEXUS Idom-Råsted. Klaveret skal erstatte eksisterende klaver som er ’’en arv’’ fra det gamle forsamlingshus i Idom.

Eksisterende klaver lever ikke op til den minimumsstandard, professionelle musikere har, for at ville/kunne benytte det i forbindelse med optræden. Et nyt kvalitets-klaver åbner derfor mulighed for at både det lokal foreningsliv og andre brugere af centret kan afvikle musikalske arrangementer. Eks. Ensemble MidtVest, Den danske salme duo, diverse jazz ensembler m.fl.

Et nyt klaver koster langt mere end det ansøgte beløb og Foredragsforeningen m.fl. vil derfor bruge et evt. tilsagn som løftestang for øvrige ansøgninger.

 

Bestyrelsen har besluttet at tildele det fulde beløb på 30.000 kr.

Projektet lever i høj grad op til dyrkelse af fællesskaber og kan/vil i fremtiden forbedre musikoplevelsen samt bidrage til kulturskabelse og nye spændende arrangementer. Bestyrelsen lægger stor vægt på tanken og tilgangen i ansøgningen om, at bruge møllemidlerne som løftestang for hjemsøgning af yderligere midler i projekter.

Foredragsforeningen

Ansøgt beløb: 23.000.- kr.

Ansøger om midler til indkøb af 75 stk. højskolesangbøger. Eksisterende sangbøger er udlånt af Højskoleforeningen og foreningen ønsker derfor at indkøbe sine egne.

Højskolesangbøgerne bruges flittigt i forbindelse med flere arrangementer i Plexus, både foredragsforeningen, pensionistforeningen fester o.l. bare for at nævne nogle.

 

Borgerforeningen har derfor besluttet at tildele et beløb på 19.000 kr.

Foredragsforeningen kan selv afgøre, hvordan den sidste del skal finansieres, eller om man vil reducere i budgettet. Sangbøgerne kan være med til at sikre, at der fortsat kan synges ved forskellige arrangementer i Idom-Råsted.

PLEXUS Musikklub

Ansøgt beløb: 29.929, - kr.

Musikklubben søger om penge til indkøb af eget lydanlæg.

PLEXUS Musikklub har eksisteret i godt fem år og har det sidste år været en selvstændig forening. Målet er at bidrage til lokalsamfundet med musikalske aktiviteter for både børn og voksne samt at støtte op om PLEXUS, der får en indtægt i form af salleje, mad og barsalg. Det sidste år har Musikklubben afholdt syv koncerter for voksne og tre for familier og det er denne skabelon, de vil fortsætte med. Derudover vil der blive afholdt et vist antal aktiviteter med musikerne forud for koncerterne på tværs af foreningslivet og institutioner i Idom og Råsted samt et nyt tiltag, de kalder pop-up koncerter, hvor der vil blive afholdt koncerter rundt om i lokalområdet i private stuer / garager / haver med videre. Dermed bliver musikken noget der binder os sammen og berører bredt.

Et eget anlæg vil lette arbejdspresset og usikkerheden til koncerterne, dernæst vil der kunne oplæres en gruppe frivillige i opsætning og brugen af anlægget da anlægget vil være det samme til alle koncerterne.

 

Bestyrelsen har besluttet at tildele det fulde beløb på 29.929 kr.

Bestyrelsen har lagt vægt på at ansøgningen i høj grad lever op til kriterierne, samt i høj grad bidrager til fællesskab, kulturskabelse og fælles kulturoplevelser.

Musikklubben har på 5 år opnået meget og er ligeledes blevet en fast del af Idom-Råsted. Borgerforeningen ser frem til mange spændende koncerter for både børn og voksne.

Laksefiskeri-gruppen

Ansøgt beløb: 7.200, - kr.

Ansøger om midler til indkøb af terrasse-cafesæt til fiskehytterne ved Plexus.

Gruppen modtog i sidste runde midler til etablering af terrasser og nye trapper ved fiskehytterne. Gruppen har netop færdig gjort dette projekt og søger derfor om midler til indkøbet. Alle opfordres til at slå vejen forbi og nyde det flotte resultat.

 

Bestyrelsen har ikke tildelt midler i denne omgang.

Landsbylaboratoriet

Ansøgt beløb: 7.500, - kr.

Ansøger om midler til opstart af dans og musikundervisning.

Et tilbud til SFO-børn fra Idom-Råsted - Med udgangspunkt i musikkens uendelig mange facetter vil de udvikle børnenes musikalske ordforråd samtidig med, at de dygtiggøre dem i smidighed og rytme. Mennesket har alle dage bevæget sig til musik og på den måde, fået smidighed og rytme ind i kroppen, ved hjælp af musikken.

Med dans og bevægelse som redskab vil Landsbylaboratoriet introducerer børnene til en bred vifte af musikalske stilarter (klassisk, jazz, salsa, tango, vals, pop, rap og mange flere) og på den måde udvide børnenes musikalske horisont og forståelse af verden. Børnene vil lære at kende forskel på musikstilarterne og kunne bryde musikken ned ved at forstå̊ de forskellige rytmer som

hver musik indeholder. En viden, en smidighed, og en rytmeforståelse, som de kan tage med sig og bruge resten af deres liv.

 

 

Bestyrelsen har besluttet at tildele det fulde beløb på 7500 kr. (+ 3150, - kr.)

Projektet og initiativet er endnu en udvidelse og et tilbud fra Landsbylaboratoriets side. Initiativet bidrager til, at børn i Idom-Råsted får mulighed for fordybelse i både musikforståelse og dans og fremmer dermed fællesskab og kulturskabelse og derfor bakker bestyrelsen op om ansøgningen.

Dog vil bestyrelsen henstille til, at projektet afvikles i samarbejde med Idom-Råsted Idrætsforening, således der kan søges lokaletilskud hjem til projektet. Dette vil fordyre projektet med omkring 3150 kr., som bestyrelsen hermed giver tilsagn om at ville tildele ekstra.

 

 

Bestyrelsen for Idom-Råsted Borgerforening.