Frysehuset

En tung dør der smækker. En pludselig larm i et koldt og fugtigt rum. Små bokse omhyggeligt aflåste med hængelåse. Tilsammen noget der kunne høre hjemme i en gyserfilm, og så er det bare barndomserindringer fra et frysehus. Begrebet siger ikke de yngre generationer ret meget i dag, men da de opstod efter Anden Verdenskrig udgjorde de et teknisk syvmileskridt for landets husmødre.




Indtil da var langtidsopbevaring lig med en omstændelig konservering i form af syltning, saltning, rygning eller lignende, alle sammen metoder der gik ud over madvarernes smag og indhold af vitaminer og lignende. Men det havde man været vant til i århundreder, lige siden vi opgav nomadelivet og blev fastboende bønder, der i vinteråret skulle leve af forrådet fra sommeren.

Men nu var elektriciteten kommet til og muligheden for at lave kompressorer og deraf følgende køleskabe og frysere. Endnu var tanken om sådanne vidundere i hvert hjem en utænkelig ting, den dyre strøm blev reserveret til oplysning i stuehuset og udvalgte landbrugsredskaber som f. eks. kværnen.

I stedet for blev der over hele landet efter Anden Verdenskrig opført fælles frysehuse, hvor et antal bokse blev drevet af én motor i et hjørne. Fordelen var indlysende især for kødvarer. Nu kunne man efter slagtning pakke det ferske kød i sirlige pakker i brunt papir med elastik udenom og skrive indholdet udenpå. Så gik turen til frysehuset, hvor pakkerne blev omhyggeligt fordelt i boksen.

I de efterfølgende måneder kunne man så én eller to gange om ugen vende forbi frysehuset og hente et lille forråd hjem af friske råvarer. Naturligvis kunne man også anvende boksen til grøntsager og frugt men de fleste brugte den dyrebare plads til kød, og henkogte og syltede frugt og grønt som man havde været vant til.

Ulempen ved frysehusene er lige så indlysende. Huset lå for de fleste langt fra hjemmet, så der skulle planlægges meget på forhånd. Pladsen var begrænset, og mindst én gang om året skulle alle bokse være tømte, således der kunne afrimes. Desuden skulle der naturligvis betales en leje for boksen til dækning af udgifterne til opførelse og drift af frysehuset.

Lige efter slagtning var boksen ofte fuld til randen. Det var derfor vigtigt at pakke den rigtigt, da pakkerne havde en tendens til at fryse ”i facon”, hvilket kunne gøre det endog meget svært at få plads til alting igen, hvis man skulle ned i bunden efter en enlig pakke fars. I den forbindelse er det vigtigt at huske på, at det de første mange år var umuligt at købe allerede nedfrosne varer i butikkerne, det hører en senere tid til.

Frysehuset i Råsted.

For Råsted er vi så heldige at protokol og regnskabsbog for ”Frigidaire frostboxcentral Råsted” er bevaret. Foreningen hvis navn senere blev ændret til ”Råsted Andelsfryseri” blev stiftet i 1950 med 10 andelshavere. De vedtog at opføre et lille hus af mursten ved gården Store Blæsbjerg, med i alt 10 bokse. Prisen for byggeriet, inklusiv bokse og kompressor, var 12.000 kr.

I sommeren 1951 kunne frysehuset tages i brug, og for at sikre sig den rette brug af dette nymodens fænomen kom en konsulent fra det firma der havde leveret anlægget og viste film ”Produkters behandling før og efter frysning” og svarede på de fremmødtes spørgsmål.

Frysehuset fungerede i næsten 30 år frem til sommeren 1979, hvor det var blevet overflødigt. Andelshaverne havde fået egen kummefryser i hjemmet og de sidste åringer stod de fleste bokse tomme eller blev brugt af husmoderen i Store Blæsbjerg, Kis Andersen. Hendes mand, Harald Andersen, var foreningens sidste formand, og det er dem vi kan takke for, at foreningens protokol er bevaret.

Foreningen nåede i øvrigt kun at have to formænd, Haralds forgænger var Niels Skadhede, som ejede Store Blæsbjerg før ham. Ansvaret for frysehuset fulgte vel nærmest med gården. Skulle nogen have lyst til at se det lille frysehus står det endnu, men uden det originale indhold. Det kan ses fra vejen når man passerer Store Blæsbjerg, Blæsbjergvej 6.

Også i Idom har der været et frysehus.

Også i Idom har der været et frysehus, på hjørnet af Burvej og Estrupvej, nederst på petanque-banen. Det var i brug fra 1948 til 1972 og fik et lidt specielt endeligt. Som i Råsted var der ikke længere efterspørgsel efter boksene, og det blev besluttet at afvikle foreningen der drev frysehuset og få bygningen revet ned.

Idom Idrætsforening fik til opgave at rive huset ned, betalingen de fik for arbejdet gik til det klubhus man var ved at opføre. Lige som med det nye center måtte man allerede dengang ty til alternative finansieringsmetoder for at få et byggeri op at stå. Klubhuset har med adskillige tilbygninger udgjort kernen i Idom-Råsted Hallen, men vil nu efter 36 års trofast tjeneste afløses af PLEXUS. Men det er en helt anden historie.

Tilbage til Idom Frysehus. En af idrætsforeningens bestyrelsesmedlemmer arbejdede for Jyske Dragonregiment, og tilbød at få en kampvogn til at rive fundamentet op. Det viste sig at være mere solidt end forventet og enden blev, at Jørgen Møller, der havde maskinstation i Laulund (Burvej 12) rev det op. Brokkerne endte oppe bag kirken, hvor de kan ses den dag i dag, hvis man går på vejen vest om den gamle sportsplads.

Idom-Råsted | Idomlundvej, Idom | 7500 Holstebro | webmaster@idom-raasted.dk © 2017 Webdesign & CMS by MCB Denmark