Hestbjerg

Hestbjerg:

I det sydøstlige hjørne af Idom sogn, på grænsen til Vind, Nr. Felding og Råsted ligger en samling huse og gårde i det område der bærer navnet Hestbjerg. Netop denne beliggenhed og naboskabet til aktive gårdmænd på St. Hestbjerg har betydet, at vi her har samlet en række bygninger der vidner om de ændringer der er sket i 1900 tallet. I en periode på ca. 100 år blev bygget mejeri, skole, brugsforening, telefoncentral, mødesal, vognmandsforretning og foderstofforretning. I dag er alle disse for længst lukkede, sidst af alle foderstofforeningen der lukkede for mindre en 10 år siden.

Mejeriet "Enigheden"

I 1897 blev Idom sogns andet mejeri "Enigheden" bygget hvor i Hestbjerg, så det kunne betjene leverandører fra Vind, Nr. Felding, Råsted og Idom sogne. Bygningen står endnu, det nuværende Ormstrupvej 1. Primus motor var ejeren af St. Hestbjerg, Bertel Henriksen. Det var et såkaldt søndagsmejeri, hvilket betød at det netop ikke modtog mælk om søndagen. Dette skete af hensyn til de mange leverandører der ud fra Bibelens pålæg om at holde syvende dagen hellig, ikke kunne acceptere, at mejeristen skulle arbejde om søndagen.

Sognets ældste mejeri, Idom Andelsmejeri, lå ved Ringkøbingvej, ca. der hvor Nagstrupvej udmunder. Men de mange ekstra leverandører der kunne fås ved at flytte mejeriet til det mere centralt beliggende Hestbjerg fik andelshaverne til at lukke Idom Andelsmejeri efter kun 10 års drift og flytte det, med en del af inventaret, til nye bygninger i Hestbjerg.

Mejeriet hed som sagt "Enigheden", og ligesom med begrebet "søndagsmejeri" dækker det ikke ligefrem over sandheden. Der foregik en evig kamp mellem andelshavere med ståsted i Indre Mission, der sad på tre ud af fem bestyrelsesposter, og de mere grundtvigianske leverandører, der havde de sidste to pladser. Mejeristen skulle være tilknyttet Indre Mission, og der blev holdt nøje opsigt med hans gøren og laden. Ikke mindst om han "kom helligdagen i hu" og afholdt fra at arbejde fra lørdag aften kl. 23.00 og til mandag morgen.

Mejeriet i Hestbjerg blev nedlagt i 1945, delvist udkonkurreret af det sidst tilkomne mejeri i sognet, mejeriet "Fremtiden" i Idom Mejeriby, mejerierne i Vind og Nr. Felding og delvist af de større mejerier i Holstebro. Da den tidligere ejer af St. Hestbjerg i 1967 afgik ved døden, efter i en årrække at have boet i mejeriet som en aftægtsbolig, blev det klart, at jorden, som mejeriet lå på, aldrig var blevet udskilt fra St. Hestbjerg. Man havde aldrig fået papirarbejdet gjort.

Vil man vide mere om sognet mejerier kan man besøge Lokalhistorisk Arkiv for Holstebro Kommune. De indsamlede i 1982 en masse oplysninger om kommunens mange mejerier, renskrev dem og samlede dem i hæfter. Det første bind handler om mejerierne i Idom.

Luftfoto af Hestbjerg set fra syd en gang mellem 1945 og 1965. I forgrunden til højre det tidligere mejeri, overfor denne Brugsforeningen. Til venstre mødesalen og bagerst ses St. Hestbjerg omgivet af træer.

Hestbjerg Mødesal

D. 16. januar 1917 blev den nyopførte mødesal i Hestbjerg vurderet af lokale repræsentanter for brandforsikringen. De gav følgende beskrivelse:

"Denne Bygning er opført af ny, benyttes til Forsamlingsbygning for Hestbjerg og omegnens Beboere, har en Entre, 1 Køkken og en Sal, har Loft af Brædder og Gulv af Brædder over det hele, er solid og godt opført, vurderes til Forsikring med Udvendig Murværk og Sokkel således: 10 fag á 254 kr. pr. Fag eller ca. 16 Kr. 90 Øre pr.  Alen (hvilket) er 2640 kr."

Dertil kom at bygningen rådede over en kakkelovn og et komfur, vurderet til hhv. 135 kr. og 25 kr. I reelle mål var bygningen 15 ¼ x 10 ¼ alen. Datidens alen var på 62,77 cm, altså var mødesalen på knap 10 gange 6,5 meter. Ikke stedet for de helt store selskaber, man måtte da også senere udvide bygningen. Der var et ganske lille køkken, toilettet var et das i et lille træskur bagved bygningen.

De lokale repræsentanter for forsikringen var Søren Nagstrup og Bertel Henriksen. Forsikringen var bestilt af Jens Henriksen på vegne af "Et Interessentskab". Igen sporer vi manden på St. Hestbjergs indflydelse. Eller rettere sagt, mændene. For den Bertel Henriksen der vurderede bygningen er med stor sandsynlighed den tidligere ejer af St. Hestbjerg, der havde overdraget gården til sin søn, Jens Hestbjerg, få år tidligere.

Som navnet viser, skulle bygningen bruges til møder og andre sammenkomster. Her blev dog også afholdt fester, blandt andet i forbindelse med sportsfester, der blev afholdt nogle år. Her blev afviklet de såkaldte "nålekampe" hvor det vindende hold til aftenens fest kunne smykke sig med sejrsnålen i reverset. Kampene blev arrangeret af en til lejligheden oprettet "Hestbjerg Boldklub" der så kunne tillade sig at skrive logoet "HB" på nålene, hvilket ikke faldt i Holstebro Boldklubs smag.

Der blev i flere år spillet dilettant i den lille mødesal, og afholdt fest for de unge. Når de unge mennesker i Idom skulle til fest tog man ofte til Hestbjerg, så var man lidt hjemmefra, og kunne opføre sig lidt friere.

De sidste år var bygningen i så dårlig stand, at den ikke længere kunne benyttes, midt i 70'erne blev den lukket og revet ned få år senere. En del af servicet blev overdraget til kantinen til Idom-Råsted Hallen, hvor kopperne stadig er i brug. Jorden blev købt tilbage til St. Hestbjerg, denne gang havde de vist husket at få jorden skilt officielt fra.

Idom, Vind og Råsted Brugsforening

Få år før mødesalen blev bygget blev der stiftet en brugsforening i Hestbjerg. Primus motor var blandt andet gårdejer Jens Hestbjerg Henriksen som i så mange andre tilfælde både før og efter. Det var den første brugsforening i lokalområdet, og butikken blev placeret på Ormstrupvej 2, overfor andelsmejeriet ”Enigheden” og tæt på Hestbjerg vinterskole, bygget 1907.

Samtidigt med brugsforeningen blev stiftet blev også oprettet Idoms første telefoncentral i uddelerboligen til den nye forretning. Brugsuddelerens hustru fungerede som centralbestyrer for de 13 abonnenter der var fra starten. Centralen dækkede dele af Idom, Vind, Råsted og Nr. Felding sogne.

Brugsforeningens første uddeler var Søren Chr. Sørensen og hustru Anna Thomine. Søren Sørensen var uddeler frem til 20. juni 1917. Næste uddeler blev Andreas Herzsing fra Trans og hans hustru Karen Jørgine fra Stenstrup. I følge folketællingen forår 1921 bestod husstanden ud over uddelerparret af følgende medlemmer: deres børn Johannes Hansen og Paul Verner, hhv. to og et år gamle, tjenestefolkene Alma Sofie Majdal Pedersen, 16 år og Thomas Vium Andersen 22 år, begge fra Idom, og plejebarnet Hermine Kandejl, født 31/1 1906 i Wien. Som noget usædvanligt for egnen er hun katolik, men fødestedet afslører, at hun er ét af de mange wienerbørn, der kom til Danmark efter Første Verdenskrig.

Heller ikke Andreas Herzsing havde jobbet i mange år, den 21. juli 1921 blev følgende annonce indrykket i Holstebro Dagblad: Idom Brugsforening. På Grund af Opgørelse i Anledning af Uddelerens Bortrejse er Butikken lukket fra førstkmd. Mandag Aften til Tirsdag Aften. Kontrabøgerne bedes straks indsendt til Opgørelse. Bestyrelsen.

Som afløser for Andreas Herzsing blev ansat P. Beenfeldt Jensen, der havde jobbet frem til 1934. Hans sønner har kunnet fortælle om arbejdet i en tid med stigende krise. Brugsforeningens uddeler hæftede for halvdelen af foreningens gæld, en sikkerhedsforanstaltning, så han ikke påførte foreningen unødige udgifter. Men tredvernes krise gjorde det svært for mange at betale regningen til købmanden, men varer skulle man jo have. Det skal huskes at dengang købte man også gødning og andre grovvarer gennem brugsforeningen. Beenfeldt Jensen havde svært ved at sige nej til kundernes ønsker, men havde tilsvarende svært ved at få pengene ind. Til sidst måtte man opsige al hjælp, og den 12årige søn, Børge, måtte træde til som chauffør på lastbilen og køre varetur, hvis kunderne ønskede varerne leveret i butikkens åbningstid!

Idom, Råsted, Vind Brugsforening.

Billedet må være taget kort tid efter butikken er opført, i baggrunden skimtes hjørnet af mødesalen. "Privaten" og telefoncentralen befandt sig til venstre i bygningen, skiltet ved siden af døren fortæller, at der her var en "samtalestation". Uddeler og kommis står på trappen til butikken, der bredte sig bag de to vinduer, medens det i rummet til højre var grovvarelager. Foran denne læsserampen.

Uddeler Herluf Sørensen kom til i 1934. Beenfeldt Jensen kunne ikke klare gælden længere, da de havde deres del af foreningens udeståender, havde familien kun få personlige genstande tilbage. Klara Maarbjerg (senere gift Bach Nyby) tjente hos Herluf Sørensen og hans hustru Maja i vinteren 1936/37 inden hun skulle på efterskole. Herluf og Maja lovede Klara, at de nok skulle finde en kommis til hende, hvilket også lykkedes dem.

I 1940 kom nemlig Christen Bach Nyby til Brugsforeningen som kommis i et lille års tid, inden han vendte tilbage til Mors, hvor han stammede fra, til en stilling som 1. kommis. Klara havde mødt den kommis hun ville have, og de blev gift i november 1943. Chr. Bach Nyby var vendt tilbage til brugsforeningen i Hestbjerg som uddeler 1. november 1943, hvor han efterfulgte Herluf Sørensen. Denne havde fået arbejde i Sønderjylland hvor han stammede fra, og anbefalede Bach Nyby som sin efterfølger.

Chr. Bach Nyby var på det tidspunkt på Andelsskolen, der var flyttet til Askov Højskole, efter tyskerne havde annekteret skolens egne lokaler. Han var meget ung, én af de yngste uddelere der fandtes på dette tidspunkt med sine kun 23 år.

Et billede fra en anden tid. Kommis og lærling i hvide kitler bag disken, der var endnu lang vej til nutidens selvbetjeningsbutikker. Men en del af varemærkerne kendes endnu. Til højre er det kommis Ove Agergaard, lærlingen er desværre ukendt, er der nogle der genkender ham vil jeg gerne vide det.

Telefoncentralen blev nedlagt 1. juli 1964. Den havde på dette tidspunkt 42 abonnenter der blev indført under centralerne i Vind og Idom Kirkeby. Klara passede centralen til den lukkede, selvom Bach Nyby i 1963 havde forladt uddelerjobbet og var blevet bestyrer af Idom Foderstofforening. De blev nemlig boende i uddelerboligen et års tid til deres nybyggede hus ovenfor Idom Mejeriby på Nørre Feldingvej 17 var færdigt. Medens huset blev opført boede deres afløser som uddeler, Jørgen Jensen i Råsted Østre Skole.

På billedet af Bach Nyby i butikken ses tydeligt, at det ikke kun var madvarer der udgjorde sortimentet i Idom, Råsted, Vind Brugsforening. Her har man kunne få lidt at hvert, både til landbrug og husholdning. En lille gave til mor i dagens anledning kunne butikken også klare.

I 1965 kunne man så fejre Idom. Vind og Råsted Brugsforenings 50 års fødselsdag. Det blev markeret med en fest lørdag den 3. juli og til lejligheden var forfattet en sang:

Mel: Jeg er havren…

Her til lands er skik man gilde gi’r,
når ”det runde tal, halvtreds” man bli’r!
Idom-Vind og Råsted ”Brugs” i dag
byder derfor ind til gildelag!

For halvtredssindstyve år, ja mer’
tænkte nogle mænd på egnen har:
”Vi må ha’ et fælles indkøbssted,
hvor vi kan ha’ hånd i hanke med!”

Seks af gæve mænd greb sagen af,
men ”ka’ det betål’ sæ’” spurgte man!
Jyden, véd vi er nok stærk og sej,
men med noget nyt han ej for haster sig!

Der blev bygget bolig og butik,
og i træsko bonden kom og gik,
tog en ”pris” af bøtten man tobak!
Fik om sognets nyt en bette snak!

Spyttebakken pænt i hjørnet stod,
man den sorte skrå sig smage lod!
der blev spyttet bravt og snakket om:
”Mon den hersens telefon snart kom!”

Der kom telefon og meget mer’,
og af kunder kom der stadig fler’!
Fakta var, at fremad støt det gik.
”Gå i Brugsen –” blev en daglig skik!

Stadigvæk blev Brugsen mer’ erfar’n.
Og nu er der både ”mor og barn”!
Hvor man før skrev ”tusind-kroners-køb”,
regnes nu med millionbeløb!

Thi hvor lyng og gyvel stod tilforn,
bølger marken nu med gylden korn.
Og hvor forhen bonden leen svang,
brummer mejetærskeren sin sang!

- Fremtidsdage? Det er svært at spå!
Snart vil alt pr. ”elektron” vel gå!
Selvbetjening, ”tryk-på-knap!” på rad,
supermarked – eller hvem véd hvad!

Nye slægter nye veje går….
men de gamle dog sin prøve står!
Og hvor fædres virke satte spor,
nye tider frem med dagen gror.

Da Jørgen Jensen forlod jobbet som uddeler i forsommeren 1965 blev Bent Byskov fra Krusager ansat som hans afløser, som den eneste nogensinde fra sognet. Bent var startet som lærling ved Bach og Klara og fortsatte hos deres efterfølger. Han sluttede sin læretid i Idom Kirkeby Brugsforening. Jørgen Jensen sagde der ikke længere var behov for tre i butikken, når der ikke længere var salg af grovvarer. Salget af det var i 1965 blevet flyttet over i en selvstændig forening, mere derom senere.

I Bents første tid som uddeler var der tre ansatte, lærling, kommis og uddeler. Én af lærlingene var Bents lillebror Jørn der ikke var helt færdiguddannet endnu, da Bent blev uddeler. Så han blev færdiguddannet af storebror. Blandt andre ansatte var Grethe Villadsen og Gerda Larsen, sidstnævnte datter af Ejnar Larsen i Råsted.

I 1971 optog man et kreditforeningslån for at få likvid kapital, blandt andet til indkøb af en køledisk. Indtil da havde Brugsforeningen været gældfri. Omsætningen for 1971 var steget med 6 %, svarende til prisudviklingen i samme periode. Vi er i inflationens tid. For at mindske behovet for personale besluttede man at holde en times middagslukning hver dag. Butikken kunne så drives med kun én lærling.

Men tiden var løbet fra Brugsforeningen. Hyppigt skiftende uddelere og problemer med overhovedet at finde en sådan bevirkede, at man i 1973 besluttede at nedlægge Brugsforeningen og sælge den til en privat købmand, hvis man kunne finde en sådan.

Hestbjerg Købmand

Det blev Chr. Bach Nyby og Klara der rykkede ind i butikken igen, denne gang som selvstændige købmænd. De kendte kunderne og egnen på forhånd (og omvendt) hvilket burde være en fordel. Den 6. marts 1973 åbnede de Hestbjerg Købmand, som den blev betegnet i daglig tale. De drev den frem til begyndelsen af 1977, hvor de måtte lukke. Der var simpelthen ikke omsætning nok til at drive en rentabel butik.

Kundegrundlaget var mindre, der boede simpelthen færre mennesker på landet, og der var ikke sket en udvikling af Hestbjerg med parcelhuskvarterer som i Idom og Vind. Desuden var kunderne mere mobile og kunne køre til Holstebro og udnytte de gode tilbud er. Da Bach Nyby og Klara lukkede kom der ikke butik igen, bygningen blev solgt til beboelse.
Tak til Børge Beenfeldt Jensen og Klara Bach Nyby samt mange andre for oplysninger om brugsforeningens historie.

Idom Foderstofforening

Som så mange andre brugsforeninger solgtes der ikke kun dagligvarer men også grovvarer fra butikken i Hestbjerg. Det blev efterhånden en så stor del af arbejdet og så pladskrævende, at man i 1963 delte skilte grovvarehandelen fra og stiftede Idom Foderstofforening. Brugsforeningens daværende uddeler, Bach Nyby forlod dagligvarerne og blev den første bestyrer af "foderstoffen" som den blev kaldt i daglig tale. I 1970 blev den en del af HAG, Holstebroegnens Andels Grovvareforening, senere fusioneret med ØA. Bygningerne stod i en årrække tomme, og er for nyligt revet ned, bortset fra en sent tilbygget silo.

Hestbjerg Skole:

Skolen blev bygget i 1907 og igen har vi i brandforsikringsprotokollen en beskrivelse af bygningen. Den var 9,25 x 7,7 meter, og bestod af en skolestue og en lejlighed til læreren/lærerinden. Dertil kom et lille udhus på 2.2 x 1,75 meter, der både var tørveskur og "retirade" som protokollen benævner det. Der er nok ikke mange i dag der kan forestille sig en skole på godt 70 kvm, inklusiv lærerbolig. Men elevtallet var aldrig stort.

Ud fra et økonomisk synspunkt ville sognerådet helst ansætte kvindelige lærere, de skulle have en væsentligt ringere løn end deres mandlige kolleger. Dette blev begrundet med, at en mandlig lærer kunne have en familie at forsørge, hvorimod lærerinder altid var ugifte. Ægteskab og lærerindeembedet blev dengang set som uforenelige. Embedet i Hestbjerg dog var så dårligt lønnet, selv for en mandlig lærer, at gifte mænd ikke søgte dertil. Var det en lærer der havde embedet var han på kost andetsteds, en periode hos brugsuddeleren, lærerinderne forventede man selv kunne lave mad. Ligestillingen var ikke nået til Hestbjerg dengang.

Stillingen i Hestbjerg var som nævnt ikke særligt godt lønnet på grund af det lave børnetal, og lærerne var oftest kun her en kort tid inden de fik en mere velbetalt stilling. Én af de mange lærerinder der var i Hestbjerg i de første år var Johanne Nicolajsen, der senere i mere end 30 år skulle sætte sit præg på børnene i Idom Kirkeby skole.

Fra 1940 var skolen helt lukket, eleverne blev fragtet til Idom skole med en hestevogn, senere en bil. Det gav visse spændinger mellem de nytilkomne fra Hestbjerg og de gamle i gårde i skolen i Idom Kirkeby. I 1946 var børnetallet i Hestbjerg igen steget til et acceptabelt niveau, så skolen blev genåbnet, men denne gang som en friskole. En praksis vi også kender i dag, hvor man starter en friskole hvor den lokale skole lukker.

Sognerådet blev flere gange i de følgende år kontaktet af beboerne i Hestbjerg der ønskede at de skulle ansætte en fast lærer til skolen. Sognerådet var dog altid skeptisk mht. elevtallet, og ville ikke ansætte en fast lærer, men nøjes med en lærer/lærerinde ansat for et skoleår af gangen. Desuden mistede skolen en del af sit "kundeunderlag" da en række ejendomme blev nedlagt i begyndelsen af 1950erne i forbindelse med etableringen af det militære øvelsesterræn.

Men da den nye centralskole blev opført i Idom Kirkeby i 1954 var det slut med den lille skole i Hestbjerg. Bygningen blev solgt til privat beboelse, og i de sidste mange år har kun et fint udskåret skilt i træ vidnet om, at den velholdte bygning på Ormstrupvej 8 engang var skole.

Hestbjerg Vognmandsforretning

Det sidste hus i Hestbjerg, Ormstrupvej 3, blev opført af Peder Pedersen omkring 1963. Da mejeriet lukkede i 1945 flyttede en vognmand, Harald Jensen, ind i bygningerne og drev forretning indtil han solgte til Peder Pedersen der kom fra Aulum. Han overtog de to lastbiler og kørte blandt andet mælketur til Mejeriet Sønderland, varetur for brugsforeningen og kreaturer og svin til slagteriet. Sammen med sin hustru, Vita Lisbjerg der var født i Hestbjerg, overtog han lejermålet af det gamle mejeri indtil ca. 1963, hvor de byggede huset med tilhørende garage ved siden af. Her drev de forretning til Vitas død i 1973 hvorefter Peder Pedersen flyttede til Holstebro, hvor han drev forretningen videre indtil kort før sin død i 1979.

Bilparken fotograferet foran huset på Ormstrupvej i foråret 1962. Bemærk telefonummeret, Idum 26. To år senere var centralen lukket.

Det mærkelige ved Hestbjerg er, at her er en håndfuld bygninger, hvoraf ingen oprindeligt var tænkt som privatbeboelse alene. På grund af driftige gårdmænd på St. Hestbjerg og den strategiske beliggenhed hvor fire sogne mødes blev der her opført en række offentlige bygninger og erhvervsbygninger indenfor en forholdsvis kort årrække. Nogle var i brug i mange år, brugsforeningen og mødesalen længst, men fælles for dem alle er, at de ikke klarede udviklingen.

Men hvorfor opstod der aldrig en egentlig landsby i Hestbjerg? Idom Mejeriby var ligeledes domineret af mejeri, købmand, cykelhandel og smed mm., men her blev alligevel bygget en række parcelhuse til at supplere. En vigtig forklaring er, at det daværende sogneråd i Idom var meget negativt indstillet overfor parcelhuse og mente det kunne trække de forkerte folk til sognet, nemlig lønmodtagere. Måske endda socialdemokrater!

Da Clara og Bach Nyby skiftede fra brugsforeningen til foderstoffen i 1963 ville de meget gerne have bygget i hus i Hestbjerg, men fik ikke lov. I stedet byggede de ovenfor Idom Mejeriby, det nuværende Nr. Feldingvej 17. Det var det tætteste de kunne få lov til at bygge på Hestbjerg.

I sidste ende skal det hele måske forklares ud fra navnet. Ifølge ville sprogforskere stammer forleddet i stednavnet "hest" ikke fra dyrenavnet men fra "æst" der betyder yderst. Så ligeså naturligt som at Hestbjerg ligger centralt for fire sogne ligger det ikke centralt i nogle af dem.

Idom-Råsted | Idomlundvej, Idom | 7500 Holstebro | webmaster@idom-raasted.dk © 2017 Webdesign & CMS by MCB Denmark