Idom Gymnastikforening.

Årets sidste julegave lå i min postkasse et par dage efter juleaften. En kuvert med nogle løse sider fra et skolehæfte og et flot håndskrevet dokument: ”Love for Idom Gymnastikforening” med underteksten ”Foreningen er stiftet 1905”.

Gennem diverse avisannoncer og diverse samtaler med ældre Idomborgere har jeg nok vidst, at der har eksisteret en selvstændig gymnastikforening i Idom, længe før Idom IF blev stiftet, men har ikke kendt foreningens præcise oprindelse. Men her er dokumentationen så, skrevet med den flotteste håndskrift. Som vedtægterne fortæller, er foreningen altså stiftet i 1905, med det formål at ”vække og vedligeholde Sansen for Gymnastikken”.

Gymnastikkens oprindelse i Danmark er tæt knyttet til skyttesagen. De første blev oprettet i 1862 som en reaktion på den spændte situation mellem Danmark og hertugdømmerne og det fremspirende tyske rige. Man gik ind fra centralt hold og opfordrede sognerådene til at fremme skyttesagen i de enkelte sogne. Fra Råsted sogneråds forhandlingsprotokol ved vi, at man der i sognet ikke mente der var grundlag for oprettelse af en skytteforening, men henviste evt. interesserede til den nystiftede forening i Ulfborg. Desværre ved vi ikke, hvordan opfordringen blev modtaget i Idom sogneråd.

Skytteforeningerne skulle medvirke til at give hæren et bedre materiale at tage af ved sessionen og holde hjemsendte soldaters skydefærdigheder ved lige, således hæren hurtigt kunne indkalde en kvalificeret styrke i tilfælde af krig. Instruktørerne var oftest aktive eller tidligere officerer, og de indførte hurtigt militær eksercits i forbindelse med skydeøvelserne. Så virkede det som en forlængelse af soldatertiden, og gjorde en overgang til aktiv krigstjeneste lettere. De fleste på landet var i god form, så begrundelsen var ikke at sikre den fysiske form, men for en officer hørte eksercits til den militære uddannelse.

Eksercitsen udviklede sig gennem årene fra ren eksercits til det vi i dag vil kalde gymnastik, hvilket til sidst førte til en dramatisk ”skilsmisse” fra skyttesagen i 1929. Gymnasterne mente skytterne gik mest op i fester (med spiritus) præmieskydning og ”sølvtøj” hvilket ikke gik godt i spænd med gymnasternes mere spartanske indstilling, farvet af højskoleidealer og den nye svenske gymnastik med fokus på krop og sjæl.

Hvorvidt der har været dyrket gymnastik i de to skytteforeninger der i sidste ende blev dannet i Råsted og Idom vides ikke. De har tilsyneladende ikke efterladt sig protokoller eller andre papirer, kun faneplader mm. Idom Skytteforening eksisterede i 1904 hvor der reklameres i Holstebro Dagblad for præmieskydning, men hvornår den er dannet vides ikke.

Dette billede stammer fra 1915-1920 og viser datidens mode for gymnaster. Mændene er fra venstre: Tinus Andersen (Høgsbjerg), ukendt, Peder Nagstrup (Meldhus) og Jens Nagstrup (Meldhus). Kvinderne er Ane Andersen (Præstegården), Maren Andersen (V. Kildal), Jenny Andersen (Kirkeby) og Alma Andersen (V. Kildal).

Vedtægterne

Idom gymnastikforenings vedtægter er på mange punkter ret generelle og afviger ikke fra så mange andre foreningers vedtægter nu som da. Men et par steder får man nogle små oplysninger der kaster lys over tiden og foreningen:

Vedtægter for Idom Gymnastikforening:

§1:
Foreningens formål er at vække og vedligeholde Sansen for Gymnastikken.

§2:
Der optages både aktive og passive medlemmer

§3:
Indmeldelse i foreningen sker ved henvendelse til foreningens bestyrelse

§4:
Ved indtrædelse i foreningen betales af aktive medlemmer, mænd 2 kr., kvinder 1 kr. Bidraget opkræves af kassereren i første halvdel af november. – Passive medlemmer yder bidrag efter behag, dog ikke under 1 kr. årligt.

§5:
Udebliver et aktivt medlem en øvelsesaften udover den fastsatte mødetid betales 10 øre i mulkt.

§6:
Når der samtidigt med gymnastikken holdes folkedanse, så kan intet medlem møde til og deltage i folkedanse, uden at han eller hun også deltager i gymnastikken samme aften. Enhver anden aften har såvel passive som aktive medlemmer adgang til folkedanse, såfremt foreningen måtte ønske at lade sådanne afholde.

§7:
Tobaksrygning i lokalet før gymnastikkens begyndelse er ikke tilladt.

§8:
Bestyrelsen består af 7 medlemmer, 4 kvinder og 3 mænd, der vælges af generalforsamlingen, ligeledes vælges der to suppleanter. Bestyrelsen vælges for to år og afgår skiftevis; første gang efter et års forløb med den mindre halvdel ved lodtrækning. Genvalg kan finde sted. Bestyrelsen fordeler selv sit arbejde.

§9:
Generalforsamlingen vælger to revisorer samt en suppleant. Revisorerne skal revidere regnskabet forinden dets fremlæggelse på generalforsamlingen. De vælges for to år og afgår skiftevis, første gang efter et års forløb efter lodtrækning.

§10:
Generalforsamling afholdes ordinært hvert år i første halvdel af november. Ekstraordinær generalforsamling afholdes når bestyrelsen finder det nødvendigt eller når mindst 10 medlemmer indgiver skriftlig begæring derom til bestyrelsen med angivelse af forhandlingsemner. Generalforsamling bekendtgøres mindst 14 dage forud. Formanden indvarsler til generalforsamling. Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uanset de mødtes antal.

§11:
Regnskabsåret er fra første november til 31. oktober.

Noget af det der springer i øjnene er den positive særbehandling for kvinderne. De slipper med det halve i kontingent i forhold til mændene, hvilket passer meget godt med lønforholdene dengang. Da var der bestemt ikke tale om lige løn for mænd og kvinder. Det usædvanlige med nutidens øjne er kønskvoteringen i bestyrelsen. I dag kunne man vel klage til ligestillingsrådet over den positive kvotering for kvinderne? Ser man på medlemslisterne for 1906-1908 er der endog en del flere mandlige medlemmer end kvindelige i foreningen.

Vi er i perioden før kvinderne fik valgret, hvilket gør sagen endnu mere mærkelig. Men gymnastiksagen var kendt for at inddrage kvinderne meget aktivt, og fremme ligestillingen, hvilket kan være en del af forklaringen. Måske er det som det gamle valgsprog: ”der står kvinder bag alt”, så de har i taget initiativet til foreningen? Det bliver vist aldrig opklaret.

Paragraf 6 afslører, at det ikke kun var gymnastik der blev dyrket i foreningen. Der var også folkedans på programmet, og tilsyneladende var det mere populært end gymnastikken selv. Ellers var der vel ingen grund til at udforme paragraf 6 som det er sket?

I Idom Foredragsforenings jubilæumsskrift fra 1992 fortæller nys afdøde Marius Nikolajsen om gymnastikforeningen i hans unge år, (han blev født i 1907), og der fylder folkedansen også en del i beretningen, selvom det i hans tid kun blev afholdt et enkelt år. Men som han fortalte mig, havde folkedansen den store fordel, at den bragte de unge mennesker i nærkontakt på tværs af kønnene, hvilket gymnastikken jo ikke gjorde!

Et tidligt rygeforbud

Paragraf 7 virker helt besynderlig i vore rygeforskrækkede tider. Man har følt det nødvendigt at holde luften nogenlunde ren før (og må vi gå ud fra) under gymnastikkens afvikling, men efterfølgende har den blå røgtåge fået lov at brede sig. Men man må allerede dengang have været opmærksom på det ubehagelige/helbredsfarlige ved rygning og så i forbindelse med fysisk udfoldelse, og følt trang til at modvirke det.

Der kan dog også være tale om standartformuleringer for vedtægter, som man har kopieret fra en anden forening (ikke en usædvanlig metode, heller ikke i dag), eller fået fra Amtsskytteforeningen, som man blev medlem af. Men hvorfor overtage paragraffer, der ingen relevans havde for den nystartede forening?

Det var en alvorlig sag at melde sig til gymnastik dengang, at dømme ud fra paragraf 5. Det virker i dag fuldstændig vanvittigt i vedtægterne at indføre en bøde (mulkt) for ikke at møde op til frivillig idræt. Mange hold har i dag en bødekasse, der både virker som en social foranstaltning der skaffer penge til afslutningsfesten mm., og her kan bøder for at komme for sent eller slet ikke møde op, forekomme. Men at skrive det ind i vedtægterne viser, hvor alvorligt man så på sagen.

Men der kan også være en anden forklaring. Mange af de aktive var tjenestefolk rundt omkring på gårdene, og det var måske ikke alle steder man så lige velvilligt på, at ”folkene” skulle have fri, for at gå til gymnastik. Der var måske altid noget der skulle laves når karlen eller pigen skulle af sted? Så hjalp det måske, at gymnasten kunne spørge husbonden, om han ville betale bøden for manglende fremmøde?

Medlemmer og økonomi

Så meget for vedtægterne, hvad med de andre papirer i ”julegaven”? Det drejede sig om løse ark fra et skolehæfte, der viste sig at være medlemslister og regnskaber for foreningen for perioden 1906-1908. De afslører, at der i foreningens første år var 38 mandlige medlemmer, heraf 9 passive, og 25 kvindelige, alle aktive. Listen afslører, at man allerede det første år har brudt vedtægterne, idet karlenes medlemsbidrag kun var på 1,50 kr. og pigernes 1 kr.

Regnskabet er temmelig overskueligt på indtægtssiden, kontingentet gav 79 kr., entreen ved gymnastikopvisningen 14,70 kr. og det var det. Udgiftssiden er mere spændende:
Betalt regning ved Bertel Hvolby, en madras 23,25
Betalt regning ved Poul Andersen 27,02
Betalt regning til Svenning Hansen Smed 04,75
Betalt Bertel Østerlund for kridt og reb 01,00
Betalt regning til Marinus Andersen 23,10
Betalt til Marinus Andersen på plint og springstøtter 17,60
Betalt regning til Stine Dideriksen for rengøring 07,50
Betalt lærer Aaes for køb af træhesten 36,00
Betalt af mig, Ole Pedersen, fragtbrev og bybud 01,70

Det hænger ikke sammen økonomisk, der er udgifter for 141,82 men kun indtægter på 93,70. Kassereren har da også måttet bogføre et lån på 60 kr. hos Kristen Ovesen ”til dækning af gæld”. Allerede året efter er foreningen dog i stand til at slippe ud af gælden. Der er nu 42 mandlige medlemmer, selvom kontingentet er steget til 2 kr. Der til kommer 37 kvindelige medlemmer, der stadig slap med 1 kr., selv de fire passive. Gymnastikopvisningen gav godt 15 kr., og dertil kommer et tilskud fra ”Amtsskytteforening” på 10 kr. Det giver en samlet indtægt på 146,19 kr.

På udgiftssiden har man måttet betale 50 kr. for leje af ”huset” (Idom gl. Forsamlingshus), 1 kr. til Bertel Iversen for 3 støtter, 5,45 kr. til Tugthusudsalget i Holstebro og 2.45 til Peder Pedersen Kildal for ”arbejde og materialer”. Det beløber sig samlet til 58,90 kr., så der var rigeligt penge til at betale de lånte penge tilbage.

Året efter dukker nye poster op i regnskabet. Sognerådet betaler foreningen 35 kr. for ”børnenes brug af gymnastikredskaber for to år”. Skolebørnene har altså benyttet foreningens nye gymnastikredskaber, mod betaling. Dengang var der ikke gymnastiksal ved Idom Kirkeby skole, den blev først bygget i 1911. Der er naturligvis stadig kontingenter, en indtægt fra gymnastikopvisningen og et tilskud fra Amtsskytteforeningen. Men derudover er der en indtægt fra en gymnastikopvisning i Holstebro. Formodentlig har man haft ét eller to hold med til den traditionsrige forårsopvisning i Holstebro, men hvorfor har det givet en indtægt? Måske er arrangementets overskud fordelt mellem de deltagende foreninger.

På udgiftssiden er der en forstyrrende post - ”for brug af Gymnastikhuset”! Den nu forsvundne gymnastiksal ved Idomlund skole stod færdig på dette tidspunkt, men at betegne det som et gymnastikhus er usædvanligt. Som tidligere nævnt var gymnastiksalen ved Idom Kirkeby skole ikke bygget endnu, og det virker lige så uforståeligt at kalde forsamlingshuset i Idom for et gymnastikhus. Det drejer sig om en sum på 35 kr. så der er heller ikke tale om en leje af en sal i Holstebro eller et andet sted til et enkelt arrangement. Det virker som et mysterium, men heldigvis er der andre kilder at gå til.

På Lokalhistorisk Arkiv for Holstebro Kommune opbevares to regnskabshæfter for Idom gl. Forsamlingshus for perioden 1906 til 1944. Og heraf fremgår det ganske tydeligt, at gymnastikforeningen har betalt 35 kr. for brug af forsamlingshuset til gymnastik i løbet af året, så det er blot kassereren for gymnastikforeningen der har fået ejerfornemmelser for forsamlingshuset, og kalder den ”gymnastikhus”! I øvrigt kan man også se af en løs seddel blandt gymnastikforeningens papirer, at foreningen i januar 1910 betalte 10 kr. til Karl Kristensen for et gilde. Han var kasserer for Idom Forsamlingshus.

Ellers fortsætter man med at øge antallet af redskaber idet der anskaffes en plint og en madras. Der er afholdt et ”opvisningsgilde” og desuden har man betalt til en udflugt til Mors sommeren før, den formidable sum af 50 kr. Men regnskaberne har andet at berette. To af posterne er til en krans, til hhv. Burlund og Niels Sig. Førstnævnte er ikke nævnt med fornavn, og der optræder flere med dette efternavn i medlemslisterne, både mænd og kvinder.

Men den sidstnævnte er jeg stødt på før, i en helt anden sammenhæng. Niels Sig Kjeldsen var søn i St. Sig og havde netop startet en høkerforretning op i stuehuset til gården (nuværende Idom Kirkevej 4) da han døde d. 27. februar 1908 i en alder af kun 25 år. Dødsannoncen i Holstebro Dagblad lyder: At Herren i dag har hjemkaldt vor kære, eneste søn, Niels Sig Kjeldsen, 25 år gl., efter en smertefuld sygdom, bekendtgøres for slægt og venner af hans dybt sørgende forældre og forlovede. Sig, Idom d. 27. februar 1908. Petrine og Søren Sig, Nielsine Sønderbæk.

Giveren

Papirerne, der har kastet lys over Idom Gymnastikforenings første år, stammer fra afdøde Kristen Dideriksen, selv en aktiv gymnast gennem mange år. Hans fader boede som barn hos sin faster i Idom, Diderikke Dideriksen, der var medlem af gymnastikforeningen fra starten, og Bertel Iversen (Ny Estrup). Sidstnævnte optræder bestyrelsesmedlem på den oversigt over bestyrelsen for Idom Gymnastikforening 1908-1909, der også ligger mellem papirerne. Kristen Dideriksen sendte papirerne til gymnastikudvalget få år før sin død, og derigennem er de nu havnet hos undertegnede. Efter endt granskelse vil de blive overdraget til Lokalhistorisk Arkiv for Holstebro Kommune, hvor de kan blive opbevaret under betryggende forhold og stadig være tilgængelige for alle interesserede.