Kender du én der vil bygge ældre-seniorboliger i Idom?

I efteråret efterlyste Borgerforeningen interesserede borgere til ældre-seniorboliger på Idom Kirkevej.

Der er siden da kommet 8 positive tilkendegivelser til projektet og disse vil blive indkaldt til informationsmøde, så snart det bliver muligt. Hvis andre skulle have samme interesse, hører vi gerne fra jer.

Men én ting er interesse og noget andet er at få projektet slået i gang og gennemført. Som tingene forholder sig lige nu, foreligger der en lokalplan for området og lodsejeren er interesseret i et salg - så langt så godt.

Men vi skal videre herfra og det betyder, at vi skal have fundet en person, et firma, en investor, en udvikler eller en anden person/personer, som ønsker at stå for byggeriet. Om de kommende boliger skal være eje- eller lejeboliger står frit for udvikler at bestemme.

 

En anden væsentlig detalje i argumentationen for, at ældre-seniorboliger i Idom er en god investering og en god ide er, at der er stor efterspørgsel på huse i vores område. Faktisk er interessen så stor, at nogle desværre vælger at bosætte sig andre steder end i Idom-Råsted, fordi udbuddet af boliger til salg, simpelthen ikke er stort nok.

Vi vil altså med de kommende ældre seniorboliger kunne lave en rotation herude, som betyder at flere huse kommer til salg og samtidig hæve befolkningsantallet.

 

Så det er nu vi gerne vil høre fra jer, som kender den rette person eller selv har lysten til at gennemføre projektet.

For yderligere information kan man henvende sig til Dennis Thiesen på 29466324 eller mail: dennisthiesen@ymail.com