Deledepotet er bemandet den første tirsdag i måneden kl. 16-18.

Der er stadig plads til mange flere brugbare dele-ting i vores fælles dele-depot.

Så har du noget stående, som du kun bruger en gang imellem og som andre også kunne tænkes at ville bruge en gang imellem, så kan det måske stå i deledepotet eller det kan stå på den liste over ting, man kan låne.

På Idom-Råsted hjemmesiden under Fælles-skaber-kultur er der et exelark med ting, som man har stående hjemme, men som man gerne låner ud. Listen hænger også i deledpotet.

Hvis din cykel skal repareres eller hvis du vil have en snak med nogen af dem, der sidder i arbejdsgruppen for deledepotet, kan du henvende dig den første tirsdag i måneden. Du kan høre mere om konceptet, få en hyggesnak og se hvilke gode ting, vi er fælles om i Idom-Råsted.

I depotet står en metal-reol. Her kan du lægge de ting, som du gerne vil forære til depotet. Skriv gerne afsender på, når du forærer noget til deledepotet.  Alle effekter vil blive mærket, nummereret og få en tydelig skiltet plads i reolerne.

I samme reol kan du lægge det, du har lånt, som endnu ikke har en fast plads i reolerne. De ting som lånes fra reolen, afleveres samme sted, så andre kan se, at det er tilgængeligt.

Der ligger lånerkort, som skal udfyldes både ved lån og ved aflevering.

Arbejdsgruppen sorterer hver måned i lånerkortene og kan dermed finde ud af hvad der er særligt efterspurgt. Du kan også lægge en seddel i kassen, hvis du efterspørger noget, som ikke findes i deledepotet. Så ser vi på om det kan findes frem.

Der er altid åbent for både lån og aflevering i Plexus´ åbningstid.

 

Med venlig hilsen

Peter Madsen, Hans Rasmussen og Vagn Olesen

Nyheder