Læserbreve om skolestrukturdebatten

Af  Dagbladet torsdag (den 6/10) fremgår det, at der er lagt op til drama, når Byrådet på tirsdag afgør, hvordan fremtidens skolestruktur i Holstebro Kommune skal skrues sammen
En stemme afgør angiveligt om 7. klasse skal flyttes fra fødeskolerne  til overbygningsskolerne.
Det er et forslag, som også var oppe at vende i sidste byrådsperiode.
Dengang valgte politikerne at lytte til høringssvarene fra de mindre skoler, der frygter,  at en flytning af 7. klasserne vil udhule deres eksistens-grundlag.
I den efterfølgende valgkamp gav flere politikere udtryk for, at diskussionen om 7. klassernes placering ikke skulle tages op igen i  denne  byrådsperiode.
Det er da også bemærkelsesværdigt, at forslaget slet ikke var med i den Rambøll-rapport, som var optakten til hele skolestruktur-debatten, og udgangspunkt for de borgermøder, der har været om planen.
Dengang hed det, at skolestrukturen skulle ændres for at spare penge, så der kunne frigøres midler til at give folkeskolen et kvalitetsløft i form af mere IT, flere undervisningstimer og mere efteruddannelse.
En flytning af 7. klasserne var  ikke nævnt, som et kvalitets-parameter !
En flytning af 7. klasserne giver ingen nævneværdig besparelse!
Hvad er der kommet til af ny viden siden sidste byrådsperiode?
Hvad er kommet til af ny viden siden de borgermøder, hvor der blev orienteret om fremtidens skole  i Holstebro Kommune?
Nogle af de partier, som angiveligt vil stemme for en flytning af 7. klasserne på tirsdag, har tidligere været imod. Det er naturligvis fair at skifte mening, hvis man bliver klogere. Men hvilken ny faglig viden har de folkevalgte fået siden, de var imod. Og er det en viden, de vil indvi, borgerne i…
Der er masser af overbygningsskoler, som ikke modtager 7 klasses elever, og der er masse af overbygningsskoler, der gør.
Der er god mulighed for at evaluere både det ene og det andet, og hvis evalueringerne viser, at eleverne er fagligt dygtigere på de skoler, hvor eleverne går i et ubrudt forløb fra 6.-9. klasser, så er det selvsagt et vægtigt argument.
Findes en sådan evaluering?
Der er også masser af små fødeskoler i andre kommuner, der har afgivet 7. klasse.
Der er god mulighed for at evaluere på, hvilken betydning det har haft i forhold til de betænkeligheder, som kommer til udtryk i  landsbyskolernes høringssvar.
I denne sag er Holstebro Kommune ikke  pioner, men inden man vælger at gå samme vej som  andre, så ville det da være rart at få lidt dokumentation for, at det er det rigtige at gå i andres fodspor.
Ind til denne dokumentation foreligger, synes jeg det eneste ”faglige”,  man kan konkludere, er, at lærere og skolebestyrelse på de skoler, der skal have elever synes , det er en god ide, mens lærere og skolebestyrelse på de skoler, der skal afgive elever, synes det er en dårlig ide.
Sådan er det, når det handler om 7. klasser.
Og sådan var det, da nogle overbygningsskoler for år tilbage skulle afgive 10 klasse og andre tage imod.

Sven Erik Ramsgaard
Formand Venstre Idom Råsted
Burvej 20
7500 Holstebro

Diskussionen om fremtidens skole i Holstebro Kommune ligner en uforpligtende brainstorm, hvor alle mulige mere eller mindre alvorligt mente forslag og scenarier er kastet vilkårligt op i luften, så de fleste borgere formentlig føler sig mere forvirrede end oplyste.
Man kan godt frygte, at der har været lanceret så mange ideer, at selv politikerne har svært ved at bevare overblikket, og at resultatet derfor bliver et eller andet tilfældigt kompromis ud fra devisen ”  noget skal der jo ske, når vi nu har sat så meget i værk…”.
I  det høringsmateriale Udvalget for Børn og Unge har sendt ud til skolebestyrelserne  er den gamle traver om at flytte 7. klasserne til overbygningsskolerne kommet ind ad sidedøren.
Det forslag brugte skolebestyrelserne også meget tid på at kommentere i sidste byrådsperiode, og i valgkampen gav flere politikere udtryk for, at den diskussion ikke skulle tages  igen i denne byrådsperiode….
Hvad er der kommet til af ny viden siden da?
I Rambøll-rapporten om fremtidens skole er der ikke foreslået en flytning af 7. klasserne.
På borgermødet på Birkelundsskolen forklarede Rambøll-konsulenten, at der ingen nævneværdig besparelse er ved at gennemføre forslaget, og at det er, konsulenternes vurdering, at det vil gøre de mindre fødeskoler endnu mere sårbare, hvis man fjerner en væsentlig del af elevgrundlaget. Han blev ikke modsagt af de tilstedeværende politikere.
Der skal ikke herske tvivl om, at jeg hverken tror børnene tager skade af eller for den sags skyld vil være kede af at skifte skole efter 6. klasse.
Jeg tror også, der findes argumenter i folkeskoleloven, som taler for en flytning efter 6 klasse.
Og det er naturligvis hævet over enhver tvivl, at børnene skal flyttes efter 6. klasse, hvis det gør dem bedre rustet til at tage en ungdomsuddannelse.
Spørgsmålet er bare: Er der fagligt belæg for at mene, at børnene bliver fagligt dygtigere af at gå i et ubrudt forløb på den samme skole fra 6.-9. klasse
Der er overbygningsskoler i Holstebro Kommune, hvor det er sådan i dag
Præsterer de bedre end de skoler, som modtager 7. klasser fra fødeskoler?
Der er kommuner i Danmark, hvor alle elever flyttes efter 6. klasser
Har de kommuner en fagligt mere kompetent folkeskole, end de kommuner, hvor eleverne flyttes efter 7. klasse.
Der er efterskoler, hvis eksistensgrundlag afhænger af at bringe børn fra mange forskellige skoler sammen efter 7. – 8.  og 9 klasse.
Har eleverne på disse skoler et fagligt problem i forhold til dem, der gennemfører et ubrudt overbygningsforløb i folkeskolen?
Jeg har ikke kunnet finde antydningen af bevis, men måske har Udvalget for Børn og Unge.
I så fald synes jeg det er et vægtigt argument i debatten. I modsat fald er jeg enig med Rambøll-konsulenten i, at 7 klasserne bør forblive på i hvert fald de mindste  fødeskoler ,  for at opretholde et lærer- og elevvolumen, som sikrer, at disse skoler fortsat kan have et socialt og fagligt dynamisk miljø.

Sven Erik Ramsgaard
Formand Venstre Idom-Råsted
Burvej 20
Idom

For mindre en 2 år siden deltog Holstebros to borgmesterkandidater Arne Lægaard (V) og H C Østerby S i et duelmøde, hvor skolestrukturen var til debat.
Dagbladets netavis refererede direkte fra mødet, og nedenstående er hentet derfra.
H C Østerby melder klart nej til skolelukninger.
H C Østerby VIL have flere penge til folkeskolen.
” Vores mål er, at Holstebro Kommune inden 2020 skal være oppe på minimum landsgennemsnittet på folkeskoleområdet. Det er et langt sejt træk. Vi kan ikke være vores niveau på folkeskoleområdet bekendt. Det er ikke noget, der hjælper bosætningen”, sagde H C Østerby.
Det er selvfølgelig træls, at man ikke kan regne med valgløfter.
Men sådan er virkelighedens verden også – ikke kun i Holstebro.
Det mest trælse er efter min mening, at H C Østerbys formentlig  oprigtigt mente udtalelser med al tydelighed viser, at de ændringer i skolestrukturen, der nu er sendt i høring, ikke er udtryk for, at man forfølger et  langsigtet mål for skolevæsenet  eller for den sags skyld  landsbyerne. Det er udtryk for, at skolepolitik er hovsa-politik uden en overordnet plan  for, hvor folkeskolen i Holstebro  er, hvor den skal  hen og hvordan den kommer det.
Det er frustrerende for alle  - borgere, ansatte, politikere – at kommunen inden for de sidste få måneder har  lanceret alverdens forslag om alverdens ændringer, så de færreste har helt styr på, hvem der foreslår hvad og hvorfor…… og som scenariet ser ud nu…. for så 5 minutter i lukketid at vedtage et eller andet hovsa-kompromis, der får nogen til at ånde lettet op og andre til at græde
Hvis kommunen havde en langsigtet skoleplan – ligesom man har en  lokalplan, der fastlægger de fremtidige forhold inden for et fysisk område - så kunne H C Østerby (og udvalgsformanden) henvise til, at vi - som skoleplanen foreskriver - gør sådan og sådan.
For min skyld måtte man gerne skrive ind i skoleplanen, hvor mange elever en skole skal have for at være økonomisk, fagligt og socialt bæredygtig. Så kan ingen være i tvivl om, hvornår en skole er lukningstruet.
Planen kunne fint indeholde noget af alt det andet, der nu er sendt i høring – såsom 7 klassernes placering, evt. opdeling af eleverne i grundskole og overbygningsskoler, fælles ledelse, præmisser for sammenlægning af byskoler,  inkludering af specialklasseelever i normalklasser osv. Og endelig synes jeg den skulle indeholde noget om kommunens holdning, hvis der er planer om at starte en friskole i en lukningstruet folkeskole. Selvfølgelig vil en skoleplan engang imellem skulle revideres og ændres, ligesom en kommuneplan og en lokalplan.
Ligeså vel som folk godt kan forstå, at en by og et byområde skal udvikle sig i overensstemmelse med en plan, så er jeg sikker på de fleste også vil kunne forstå, at et skolevæsen skal udvikle sig i henhold til en  skoleplan, som alle kender på forhånd, og som alle har haft lejlighed  til at kommentere, inden den blev vedtaget.

Sven Erik Ramsgaard
Formand Idom Råsted Venstre
Burvej 20
Idom

Holstebro Kommunes informationsafdeling forsyner på bedste vis kommunens hjemmeside med  pressemeddelelser om alt det positive, som heldigvis sker i vores  kommune.
Ting, der – som det hedder på nudansk – kan være med til at brande kommunen, som et godt sted at bosætte sig.
Det kan være, når byens dygtige eliteidrætsudøvere hædres, når byen får landets første brinttankstation, når Holstebro kåres som landets bedste handelsby osv, osv.
I de sidste par dage har jeg nysgerrigt kigget efter en pressemeddelelse om, at Holstebro Kommunen nu også kan ”prale af” at have et skolevæsen, som alle andre kommuner skæver misundeligt til.
Men denne glade nyhed er der tilsyneladende ingen i kommunen, der har fået øje på, så derfor vil jeg gerne skrive den:

Bedst til prisen

Holstebro har Danmaks mest effektive  folkeskolevæsen.
Det fastslår en analyse  fra  Det kommunale og Regionale Evalueringsinstitut (KREVI).
Rapporten udpeger  Holstebro og Hørsholm , som de to kommuner i hele landet, hvor folkeskolen er bedst til prisen.
Rapporten, der er tænkt, som et redskab for kommunerne til at sammenligne folkeskolernes faglige kvalitet og effektivitet, viser, at hele landet skal skæve til Holstebro, uanset om målet er mere  kvalitet eller højere effektivitet.
Første del af rapporten, som blev offentliggjort i maj, viste, at samtlige Holstebros overbygningsskoler har det man i fagsproget kalder en positiv undervisningseffekt.
Anden del af rapporten, som netop er udkommet fastslår, at der er meget stor forskel på, hvad kommunerne får ud af de resurser, der bliver anvendt i folkeskolen, og at de fleste kommuner vil kunne øge  elevernes faglige  udbytte  betragtelig  uden at bruge flere penge på skolevæsenet.
I de kommuner, hvor potentialet er størst, vil karaktererne  for afgangseleverne  i 9. klasse  fx  kunne hæves med  15-20 pct. ved at bruge resurserne  bedre. Mindst er effektiviserings-potentialet i Holstebro Kommunes folkeskoler. Her er den faglige kvalitet allerede  høj, og prisen lav.
I løbet af efteråret kommer tredje del af analysen fra KREVI. Den vil mere konkret fokusere på, hvad det er de dyre og knap så gode skoler kan lære af de billigere og fagligt bedre skoler.

Til eftertanke
Jeg håber naturligvis, politikerne har husket at rose skolevæsenet for det flotte resultat!
Jeg synes egentlig også ovenstående nyhed må mane til eftertanke  hos  de politikere, som lige nu overvejer en gennemgribende strukturændring af skolevæsenet.
Ikke for at spare, men for at omprioritere, så vi kan få mere kvalitet for pengene.
Det er naturligvis positivt, at politikerne ikke stiller sig tilfredse med, at  Holstebro Kommunes skolevæsen allerede er bedst til prisen.
Men det er betænkeligt, at den vej man overvejer at gå – ved at nedlægge og sammenlægge skoler en mas, er den som allerede er betrådt af de kommuner, som nu opfordres til at skæve til Holstebro for at lære, hvordan man driver et skolevæsen godt og billigt


Sven Erik Ramsgaard
Formand Idom-Råsted Venste
Burvej 20
Idom

I Dagbladet onsdag redegør gruppeformanden for SF, Karsten Filsø for SF’s holdning  i skolestrukturdebatten.
Allerførst vil jeg godt anerkende, at Karsten Filsø fortæller, hvad SF vil – om end det er meget anderledes end det partiets medlem af Udvalget for  Børn og Unge, Niels Krawack har givet udtryk for i et tidligere læserindlæg.
Man kan være enig eller uenig med SF (eller dele af SF), men man må have respekt for folk, der melder ud.
Jeg kan godt savne, at lidt flere politikere finder det naturligt at orientere borgerne om, hvad de egentlig mener.
Karsten Filsø gør det helt klart, at SF ikke kan være med til at finde flere penge til skolesystemet.
Viser det sig, at byrådet har flere penge at disponere over, end man troede, skal de i første række gå til psykiatri og handicap.
Ændringer i skolevæsenet skal ske uden ekstra penge.
Fair nok! En udmelding, man må have respekt for.
Til gengæld forstår jeg simpelthen ikke Karsten Filsøs præmisser for at lukke og sammenlægge skoler.
Jeg går ud fra, et samlet byråd er enig om, at Holstebro Kommune skal have det bedst mulige skolevæsen for pengene!.
En Cepos-undersøgelse af skolevæsenet i 2007 viser, at Holstebro Kommune har landets mest effektive skolevæsen.
På borgermødet på Birkelundsskolen om Rambøl-undersøgelsen sagde borgmester H. C. Østerby i en afsluttende kommentar, at han godt kunne frygte, at de næste undersøgelser ville vise et andet billede af skolevæsenet i Holstebro Kommune.
Nu har en helt ny undersøgelse fra Regionerne og Kommunernes eget evalueringsinstitut (KREVI) vist, at skolevæsenet i Holstebro Kommune i perioden 2006-2009 fortsat var helt i top. Vi er sandsynligvis den kommune i landet, der har det bedste skolevæsen til prisen.
En af konklusionerne i KREVIs undersøgelse er, at børn, der er glade for at gå i skole, er børn, der lærer noget i skolen.
Nu har en tredje undersøgelse, som kommunen selv har været med til at bestille, dokumenteret, at børn og unge i kommunen gennemgående er glade for at gå i skole , og at de laver lektier i større grad end mange jævnaldrende.
Uanset hvilken rapport man slår op i, så kan vi (og politikerne) altså være glade og stolte over det skolevæsen, vi har!.
Det er fint nok, at politikerne vil gøre skolevæsenet endnu bedre.
Men inden man laver en helt masse om, kunne det da være rart for politikerne (og vi andre) at få beskrevet, hvorfor det skolevæsen vi har, præsterer så godt!
Tænk nu, hvis det gode var en skolestruktur med mange små og mellemstore skoler, som er i stand til at rumme flere af de elever, som ellers skulle ”udskilles” til specialundervisning.
Tænk nu, hvis det ikke er antallet af undervisningstimer, men klassekvotienten, der er afgørende for børns læring? (der er ingen væsentlig besparelse ved at nedlægge en skole, medmindre  klassekvotienten i den skole, der skal modtage eleverne  hæves betydeligt)
Tænk nu, hvis børns transporttid til skolen har indflydelse på, hvor oplagte (motiverede), de er for at lære. Der findes masser af undersøgelser, der viser, at børns lyst til at gå til idræt afhænger af, om faciliteterne ligger i nærområdet.
Der er mange ting, man kan spørge om i skolestrukturdebatten, men meget lidt man kan få svar på.
I modsætning til Karsten Filsø  turde jeg ikke lave en hel masse om på et velfungerende skolevæsen, hvis mit eneste faglige og saglige argument var en forventning om, at  flere undervisningstimer, bedre efteruddannelse af lærerne og mere brugbart og moderne It må give en bedre kvalitet.
I hvert fald ikke uden klart at definere, hvordan disse ændringer skal kunne aflæses i de kommende evalueringsrapporter om Holstebro Kommunes skolevæsen

Sven Erik Ramsgaard
Formand for Idom Råsted Venstre
Burvej 20
Idom

Der er grund til at kippe med flaget!
Folkeskolen i Holstebro Kommune  er fortsat i superligaen, når det gælder faglig kvalitet og effektivitet.
En spritny undersøgelse, offentliggjort i maj 2011 fra Det kommunale og Regionale Evalueringsinstitut (KREVI) baseret på afgangselevernes eksamenskarakterer i perioden  2006 -2009 bekræfter, at vi kan glæde os over et fagligt kompetent skolevæsen i Holstebro Kommune.
Undersøgelsen viser det samme billede som  CEPOS-undersøgelsen fra 2007.
Afgangseleverne i kommunens skoler  går ud af 9. klasse med højere karakterer end, man kunne forvente, når der tages hensyn til deres sociale baggrund.
Det er den måleenhed, man kalder undervisningseffekt!.
Samtlige skoler med afgangselever i Holstebro Kommune har en positiv undervisningseffekt.
For de bedst placerede skoler betyder det, af afgangselevernes gennemsnitskarakter er 0,5 højere, end man kunne forvente.
Undersøgelsen gør samtidig op med myten om, at store skoler har højere faglig kvalitet end små. Konklusionen i undersøgelsen er således, at der er en signifikant negativ sammenhæng mellem skolernes størrelse og deres faglige kvalitet.  Eller sagt med andre ord: Elever på skoler med 800 elever får markant lavere karakterer end elever på skoler med 200 elever.
Undersøgelsen viser også, at der er positiv sammenhæng mellem elevernes trivsel og skolens faglige kvalitet. Jo mere børnene lærer i skolen, jo gladere er de for at være der.
For os der ikke nødvendigvis  synes , det eneste saliggørende  er at flytte  7. klasse fra grundskolen, er det bemærkelsesværdigt, at de tre  højest scorende  skoler i Holstebro Kommune,  er overbygningsskoler, som modtager 7. klasses elever fra flere grundskoler.
Det giver naturligvis ikke belæg for at påstå, at det er årsagen til den fine placering, men på den anden side viser det da, at et godt slutresultat ikke afhænger  af, om skolen  modtager eleverne efter det ene eller det andet klassetrin.
Det må være dejligt for medlemmerne af Børn- og Unge Udvalget, at Holstebro Kommunes skolevæsen fungerer så godt på trods af, at skolevæsenet både er billigt og har mange relativt små grundskoler.
Jeg synes udvalget på det næste møde skal bevilge sig selv en ekstra kop kaffe og udråbe et leve for  kommunes dygtige skolevæsen.
Det må være dejligt at vide, at den debat om skolestrukturen, som byrådet har sat i værk for at omprioritere, ikke er affødt af, at vi har noget skidt.
Til gengæld kunne det være rart for alle os, der er betænkelige ved at lave en hel masse om på noget, der er så godt, at få oplyst, hvordan byrådet definerer kvalitet i folkeskolen, og hvordan man vil måle/registrere om de omprioriteringer, man måtte foretage, får den tilsigtede virkning.
Det spørgsmål har jeg stillet ved flere lejligheder, men eftersom, jeg stadig ikke har fået noget svar, er jeg desværre nødt til at gentage det.


Sven Erik Ramsgaard
Formand Idom-Råsted Venstre
Burvej 20
Idom

På Holstebro Kommunes hjemmeside er der nogle flotte ord om kommunens vision.
Det hedder bl.a., at kommunen bygger videre på den stærke tradition for samarbejde om vigtige opgaver i landsbyen, at kommunen bakker  lokale ildsjæle op ,og at kommunen forventer og anerkender en aktiv indsats fra borgere og brugere.
Det er en vision, som er godkendt af et enigt byråd.
Hvis jeg ellers har forstået visionen rigtig betyder den, at hvis vi, der bor i landsbyerne ,selv gider gøre en indsats for at få folk til at bosætte sig i vores by, så kan vi regne med kommunens opbakning.
Nu er skoleforvaltningen så barslet med et forslag om at nedlægge alle kommunens landsbyskoler .
Os der bor her ved, at daginstitution og skole, er de institutioner, der bringer nye og gamle landsbybeboere sammen, og dermed er fundamentet for det involverende fællesskab, som skaber de ildsjæle, som holder liv i og videreudvikler faciliteter, foreninger og landsbyliv.
Det er ikke en selvfølge, at der er ildsjæle.
Engang  imellem tror jeg, alle  ildsjæle har lyst til at gi’ op, til at lade falde, hvad ej kan stå uden den stadige og stædige  kamp.
Men er det, hvad vi vil i Holstebro Kommune?
Vil vi en kommune, hvor det offentlige skal tage over, fordi ildsjælene  er kørt træt?
Vil vi en kommune, hvor landdistrikterne  alene bliver  bosætningssted for de, der ikke har råd til andet, og hvor aktivitetsniveauet bliver afhængig af antallet af kommunale  projekter.
De landsbyer, vi har i dag, er en skønsom blanding af folk, der løfter og folk, der skal løftes.
Landsbyen er et billede af samfundet, ikke  en ghetto.
Det ønsker vi at forblive, men uden skole og daginstitution er det en illusion.
Vi beder ikke om en skole, som ikke er i stand til at give vore børn kvalificeret undervisning.
Vi beder KUN om skolen, så længe ingen kan sætte spørgsmålstegn ved kvaliteten af den.
Det kan godt være, at vores knap så store skole er lidt dyrere at drive pr. barn end en skole inde i byen.
Det er så det valg og den prioritering, vi synes I som politikere skal gøre for landdistrikternes skyld..
Til gengæld er vi helt med på, at os i landsbyen skal køre til byen, når vore børn skal i badeland, på musikskole, i biblioteket, på museum osv, osv. Vi synes, det er helt naturligt og helt OK, at I politikere prioriterer et attraktivt Å-miljø i Holstebro, en smuk kirkeplads og en indbydende  gågade, højere  end  byforskønnelse  i landsbyerne.
Vi er bevidste om, at der er nogle ting, vi valgte fra og køre  til, da vi bosatte os på landet.
Vi ved godt, at I der bor i byen, er de fleste, og at de fleste kan beslutte , at de vil bestemme over resten. (det oplevede vi jo i sygehus-debatten).
Men når I nu skal tage stilling i skolestruktur-debatten, så håber (og tror) vi , I vælger at prioritere en kommune, som det er attraktiv at bo i for os alle sammen.

Sven Erik Ramsgaard
Formand for Idom-Råsted Venstre
Burvej 20
Idom

Byrådet i Holstebro Kommune overvejer i øjeblikket strukturelle ændringer af folkeskolen for at frigøre penge til at give skolen et kvalitetsløft.
Målet kan ingen have noget imod, men midlerne kan der i høj grad sættes spørgsmålstegn ved.
Politikerne diskuterer bl.a. en rationalisering af skolevæsenet, så vi får færre og større skoler.
Blandt de ting, der (måske) også diskuteres er en samling af 7. klasserne på en eller flere overbygningsskoler.
Kvalitet i folkeskolen er en svær størrelse , som helt sikkert ikke er entydig, men noget af det, man måler på er, hvor dyr, skolevæsenet er, og hvordan folkeskolen evner at løfte eleverne, både hvad angår  de faktiske karakter, og  hvordan eleverne klarer sig i forhold til deres baggrund. Det man også kalder undervisningseffekt.
I sidste byråds-periode blev der også diskuteret skolestruktur i Holstebro Kommune.
Dengang var der fokus på skolevæsenet i Silkeborg Kommune, hvor man har gjort det, man diskuterer i Holstebro, nemlig at samle eleverne på få og større skoler og flytte eleverne  til overbygningsskoler efter 6. klasse.
Jeg har derfor valgt at sammenligne nøgletallene  for  Silkeborg Kommune  og Holstebro Kommune.
I Silkeborg Kommune er det gennemsnitlige elevtal pr. folkeskole  siden 2001  steget fra 325 til 370.
I samme periode har stigningen i Holstebro Kommune været fra 275 til 286.
I Cepos’ undersøgelse  af  undervisningseffekten  i folkeskolerne var Silkeborg Kommune i 2007 nr. 45.
Holstebro Kommune var nr. 1.
I Silkeborg Kommune var udviklingen i undervisningseffekten  på 2 skoler positiv, på 2 skoler negativ og på resten neutral.
I Holstebro Kommune var udviklingen på 5 skoler positiv og på resten neutral.
I Silkeborg Kommune var karaktergennemsnittet for afgangseleverne i 2007  8,12.
I Holstebro Kommune var karakter-gennemsnittet 8,56.
Men det betyder selvfølgelig også noget, hvad det hele koster.
I Silkeborg Kommune var brutto-udgiften pr elev i folkeskolen i 2010 56.389 kr. – det er en stigning på ca. 34 pct siden 2001.
I Holstebro Kommune var brutto-udgiften pr. elev i folkeskolen i 2010 50.826 kr. – det er en stigning på ca. 33 pct. siden 2001.
Tal behøver naturligvis  ikke at fortælle hele sandheden, men jeg synes i så fald,  politikerne skylder at forklare alle os, der sætter pris på den folkeskole , vi har i dag, hvilke kvaliteter, det så er, vi skal måle  eventuelle  strukturelle ændringer på

med de mange kvaliteter

Indledningsvis vil jeg godt understrege, at for mig er landsbyskoler ikke bedre end byskoler, den store skole ikke bedre end den lille, X skole ikke bedre end Y skole, men tilsammen er mosaikken af forskellige skoler med forskellige stærke sider med til at give en folkeskole med en mangfoldighed af kvaliteter, som kan bruges til gensidig inspiration.
Det er den folkeskole, jeg synes, vi har i Holstebro Kommune i dag, og som byrådet skal værne om, også i en proces, hvor man skal/vil  i gang med at omprioritere, hvordan resurserne i folkeskolen skal anvendes.
Uanset om man er forældre eller borger, så er jeg sikker  på, at alle ønsker den bedst mulige folkeskole… men hvis der skal være fælles forståelse for, hvordan vi bedst når det mål, så er byrådet nødt til at fortælle, hvad det er  for en kvalitet, man ønsker, og hvordan man ser,  om man har den -   eller  får den.  Man er nødt til at vide, om de kvaliteter, man vil fremme går ud over nogle kvaliteter, som man dybest set gerne vil bevare. Man er  især nødt til at gøre det, fordi  folkeskolen i Holstebro Kommune  i dag  både er en af landets billigste  og en af landets bedste – ud fra den måde, man måler på i dag.
Byrådet er nødt til at fortælle sig selv og vi andre, hvilken slags kvalitet, der er bedst.
Jeg ønsker ikke at fremhæve specielle skoler… for jeg er sikker på, alle har nogle kvaliteter at fremhæve.
Når jeg alligevel nævner Idom-Råsted Skole, så er det fordi, det er den jeg har kendskab til.
Skolen har fx en fortrinlig madordning med idræts- og kulturcentret Plexus, hvor børnene får et godt måltid mad, i selskab med og serveret af sognets ældre.
At spise sin middagsmad i Plexus er også en dannelses-proces, hvor børnene lærer at vente, til det er deres tur, hvor børnene lærer at smage på det hele, og ikke at tage  fem frikadeller  og  1 kartoffel.
Det er en kvalitet, man fjerner, hvis skolen lukkes.
Banalt måske, men det sunde måltid mad, dannelsen i samvær med byens ældre kan jo godt være det, der gør eleverne mere parate til de næste undervisningstimer
At gå i skole i Idom-Råsted betyder, at man er tæt ved faciliteter, der inspirerer til bevægelse og motion – også  når det har ringet ud.
Hvis man lukker skolen er alternativet efter skoletid ikke at rende over i hallen eller på fodboldbanen, men at sætte sig  i en  bus.
Banalt måske, men i andre sammenhænge fremhæver man jo, at flere idrætstimer i skolen  fremmer elevernes evne til at koncentrere sig.
Jeg synes, det er ærgerligt at lave om på noget, der er godt uden at vide, om det,  man får.  er bedre.
Jeg synes, det vil være ærgerligt at lave en skolestruktur,  hvor  folkeskoler, der i dag bidrager til mangfoldigheden, vælger at ”overleve” som friskoler.
Hele Holstebro Kommune har brug for det engagement, der er om folkeskolen i landsbyerne.

Sven Erik Ramsgaard
Formand for Idom-Råsted Venstre
Burvej 20
Idom

10., 11 og 12 maj inviterer Holstebro Byråd til borgermøder om den fremtidige skolestruktur i Holstebro Kommune.
I invitationen til borgermøderne understreges det, at arbejdet med en ny skolestruktur ikke er en spareøvelse, men en omprioritering af resurserne til folkeskolen.
Opgaven  for konsulentfirmaet Rambøl har været at undersøge, hvordan man kan rationalisere Holstebro Kommunes skolevæsen, så der spares minimum 20 mio kr. i driftsomkostninger.
Det er der kommet en rapport ud af, der minder om den måde, man rationaliserer møbelfabrikker på, så konklusionen er ikke overraskende,  at  Holstebro Kommune kan spare en masse millioner ved at samle ”møbelproduktionen”  på færre enheder og flytte produktionen der hen , hvor der er ledig kapacitet i relation til en max.  produktion på 28 enheder pr. produktionslinje.
Det er disse teoretiske rationaliserings-gevinster ved at nedlægge skoler,  borgerne skal høre om på møderne.
Derimod skal borgerne ikke høre noget om det, der er målet med struktur-analysen: At skabe mere kvalitet i folkeskolen.
Jo, man kan i en sidebemærkning i Rambøl-analysen læse, at Holstebro Kommune i dag har et af landets billigste  skolevæsener, samtidig med eleverne i kommunens folkeskoler er nogle af dem, der præsterer allerbedst på landsplan.
Af invitationen til borgermøderne  fremgår det, at de millioner, der spares ved at sammenlægge  skoler i større enheder, skal bruges til at øge elevernes timetal, investere i mere  IT og  efter- og videreuddannelse af lærerne.
Alt sammen noget, der lyder godt og rigtigt…. men ved politikerne (og vi), om det virker.
Rationaliserings-øvelsen går ud på at øge klassekvotienten i skolerne, men er politikerne nu også sikre på, at eleverne  i klasser med 28 , der går i skole 28 timer om ugen, forlader folkeskolen med bedre kundskaber end eleverne i klasser med 20 , der går i  skole 26 timer om ugen.
Er der udarbejdet  analyser om sammenhæng  mellem kvantitet og kvalitet?
Jeg går ud fra, alle er enige om, at Holstebro Kommunes folkeskoler skal måles på ,  hvad eleverne kan , når de forlader folkeskolen – ikke på hvor mange timer de har opholdt sig i  skolen.
Noget af det, der har drænet folkeskolen for resurser de senere år, er de galoperende udgiftsstigninger til special-området.
Af rapporten fremgår det i en sidebemærkning, at Holstebro Kommune har et relativt billigt ”specialområde”, men rapporten fortæller ikke, om der er sammenhæng mellem evnen til at ”rumme børn med særlige behov” og skole- og klassestørrelser.
Ved politikerne, om der er sammenhæng imellem klassekvotienter og evnen til at favne de og det lidt anderledes, så det bliver  et positivt element af det normale?
Vi lever i en tid, hvor det  er sværere og vigtigere end nogen sinde at se  tingene i sammenhæng og undgå beslutninger, der betyder, at de,  man vinder på gyngerne, sættes til på karrusellen.
Mit spørgsmål til politikerne  er derfor, om de ved,  hvad der gør, at  Holstebro Kommune både har et af landets billigste  og  et af landets bedste skolevæsener, så de ikke risikerer at ændre noget, der gør , at vi får det modsatte?
Ved man om de kommuner, der satser på  få og store byskoler, har fået et bedre og billigere skolevæsen?
Eller er det hele noget, man tror, fordi sådan  gør de andre.
Vi lever i en tid, hvor man en gang imellem kan synes, at reformer er til for deres egen skyld.
Inden Holstebro Kommunes politikere  reformerer  et  godt og billigt skolevæsen, synes jeg ,  de skylder sig selv og  vi andre et mere nuanceret beslutningsgrundlag end  Rambøll-analysen til 400.000 kr.

Sven Erik Ramsgaard
Formand for Idom-Råsted Venstre
Burvej 20
7500 Holstebro

Holstebro Kommune har udsendt en pressemeddelelse om, at en række af kommunens skoleledere har været i Svendborg for at høre om, hvordan man gør folkeskolen til en idrætsskole.
I Svendborg har alle elever i  0-9. årgang 6 idrætstimer om ugen, og et forskningsprojekt har vist, at effekten af de mange idrætstimer er overvældende:
Risikoen for at børnene udvikler  type 2 diabetes nedsættes eksempelvis med 45 pct.
Ifølge pressemeddelelsen var skolelederne begejstrede for det de så og arbejder allerede nu på at få mere motion og bevægelse ind i hverdagen.
Flere af de landsbyskoler, der er lukningstruede i Rambølls strukturanalyse-rapport, var med i Svendborg.
Først og fremmest er det naturligvis dejligt, at truslen om lukning ikke har fået skolerne til at miste udviklingslysten, men at de agerer i tillid til, at vi har et fornuftigt byråd.
Men jeg synes også, studieturen bør være en inspirationskilde til byrådet, der kan give ideer til, hvordan man – som det ønskes - kan øge antallet af undervisningstimer, uden at det behøver koste en herregård.
Jeg ved godt det strider imod traditionel fagforenings-politik, men 1 undervisningstime idræt og bevægelse behøver altså ikke koste det samme som 1 undervisningstime i dansk.
Idræt og bevægelse kan udmærket gennemføres i store hold, som kræver relativt få undervisere/ledere.
Flere bevægelsestimer kan måske indføres i samarbejde med den frivillige idræt.
Og i min optik kan ”bevægelse og motion” afvikles uden, at det koster den samme lærertid til at forberede sig, rette opgaver, forældremøder m.m. som en dansktime.


Sven Erik Ramsgaard
Formand for Idom/Råsted Venstre
Burvej 20
7500 Holstebro

Politikerne i Holstebro Kommune  skal i de kommende måneder  tage stilling  til om en række skoler skal nedlægges.
Beslutningsgrundlaget er en strukturanalyse, udarbejdet af konsulentfirmaet Rambøll.
Analysen  beskriver de  økonomiske  konsekvenser ved en række forskellige scenarier, som alle sammen handler om at lukke skoler.
Af rapporten (side 16) fremgår det, at eleverne på  Holstebro Kommunes skoler er dem i hele landet, der  får mest ud af deres skolegang.
Også når det handler om karakter-gennemsnit ligger Holstebro Kommune højt placeret.
Samtidig fastslår rapporten, at Holstebro Kommune har et af landets billigste  skolevæsener på trods af relativt små skoler og en lav klassekvotient.
Man kan altså konkludere, at udgangspunktet for strukturændringerne  er et skolevæsen, som både er godt og  billigt.
Men glæden over at være gode skal naturligvis ikke afholde politikerne  fra  at ville gøre skolevæsenet endnu bedre.
Desværre giver analysen ikke svar på, hvorfor Holstebro Kommunes skolevæsen på trods af et lavt udgiftsniveau pr. elev, små skoler, lave klassekvotienter, er det skolevæsen, der præsterer bedst i hele landet.
Man kan læse i rapporten, at Holstebro Kommune er en af de kommuner, hvor færrest elever modtager (dyr) specialundervisning.
Men rapporten giver ikke svar på, om der er sammenhæng mellem små skoler, lave klassekvotienter og evnen til at kunne rumme de lidt anderledes børn.
Et af formålene med at lægge skoler sammen er angiveligt at frigive resurser til at hæve timetallet for eleverne.
Men rapporten giver ikke svar på, om der er en sammenhæng mellem elevernes høje  faglige udbytte af undervisningen i dag og skolernes forholdsvis lave  klassekvotienter.
Politisk er der meget fokus på vejledende  timetal, men det vigtigste må dog være kvaliteten af det eleverne får ud af deres skolegang… og ikke  hvor  mange timer, de er der..
Det er  forståeligt at både politikerne og de ansatte på skolerne efterspørger en langtidsholdbar skolestruktur, men jeg tvivler ærligt talt på den findes. Erfaringen viser, at de befolkningsprognoser ,som er   grundlaget  for ændringerne, kan se meget anderledes ud om 2 år.
Ingenting  er statisk, heller ikke en skolestruktur, så uanset hvor meget ro, man måtte ønske , så vil der altid være en debat om, hvor der skal udvides, sammenlægges og nedlægges.
Der bliver aldrig  ro…. men dog mest ro, hvis man udvikler skolestrukturen i takt med, at der kan skabes bred enighed om og folkelig forståelse for ændringerne .
Det er sygehus-debatten i regionen det bedste eksempel på
Rapporten slår fast, at Holstebro Kommune har et godt og billigt skolevæsen i dag.
Det faktum synes, jeg politikerne skal holde fast i, inden de i et anfald af struktur-hysteri eller naiv tro på at kunne lave en fremtidssikret struktur  får lagt grundstenen til et skolevæsen, som præsterer mindre for  en større udgift  pr. elev.
Bedst og billigst skulle  nødigt blive til dyrest og dårligst


Sven Erik Ramsgaard
Formand for Idom-Råsted Venstre
Burvej 20
7500 Holstebro

Lad det være slået fast med syvtommersøm.
En folkeskole, der ikke har et tilstrækkeligt elevunderlag til at udfordre og inspirere børnene fagligt og socialt, skal beklageligvis… men naturligvis lukke.
En skole kan blive for lille!
Hvornår en skole er for lille, kan diskuteres… personligt synes jeg skolen er  for  lille,  hvis der er færre end 100 elever … og ingen udsigt til at det kan ændre sig.
I rapporten om fremtidens skole i Holstebro Kommune foreslår konsulentfirmaet Rambøl  en række landsbyskoler med et betydeligt større elevunderlag nedlagt.
Begrundelsen er ikke, at skolerne er dårlige, men at der kan spares penge ved at samle eleverne på andre skoler.
Jeg ved godt, det skurer i ørene på skolefolk at gøre skolelukninger til et spørgsmål om landsbyers overlevelse som bosætningssted, men det handler skolelukninger også om.
Desværre handler den rapport, som er politikernes beslutningsgrundlag alene om skolen som institution. og slet ikke om skolens betydning for det nærmiljø, der omgiver den.
Når de samme politikere skal tage stilling til om en landmand kan få lov til at udvide bedriften med 100 køer eller 1000 mink, indgår det ikke i beslutningsgrundlaget, om udvidelsen er landmandens mulighed for at skabe en rentabel bedrift.
Beslutningsgrundlaget er derimod en miljøvurdering af udvidelsens konsekvenser for beskyttede naturområder, sjældne planter, vilde  dyr og om byggeriet påvirker landskab og kulturarv.
Ikke et ondt ord om det….Jeg synes også vi skal  passe på gøgeurt, klokkelyng,  birkemus , løvfrøer og gravhøje.
Men jeg har ærlig talt svært ved at forstå, hvordan de samme politikere kan tage stilling til lukningen af en landsbyskole, uden at vide, om det influerer på den fremtidige bosætning i landsbyen, uden at vide hvordan det påvirker foreningslivet i landsbyen, uden at vide, hvilken afledt effekt, det har på udnyttelsen af de faciliteter, der er i landsbyen, uden at vide om de faldende huspriser vil føre til, at landsbyen kun bliver for dem, der ikke har andre steder at flytte hen.  
Velfungerende landsbyer er et væsentligt fundament i den danske kulturarv… efter min mening ligeså vigtig som gravhøje og kirketårne.
Derfor er en vurdering af, hvad en skolelukning vil betyde for livet i landsbyen og landsbyens mulighed for at tiltrække beboere ligeså relevant som en miljøvurdering, når en landmand vil udvide sin bedrift.

Sven Erik Ramsgaard
Formand Idom-Råsted Venstrevælgerforening
Burvej 20
7500 Holstebro

Om skolestrukturen?


Politikerne i Holstebro Kommune har bestilt konsulentfirmaet Rambøll til at udarbejde en rapport om fremtidens skole i Holstebro.
Udgangspunktet har været at finde besparelser, og det har resulteret i en diger rapport med 5 forskellige scenarier, som alle går ud på at nedlægge og sammenlægge skoler i større eller mindre omfang.
Ifølge den tidsplan, der er lagt ind på Holstebro Kommunes hjemmeside blev rapporten fremlagt på Udvalget for Børn og Unges møde den 31. marts og indgår nu i budgetarbejdet for 2012.
Politikerne er altså godt i gang med at tage stilling til, hvad de synes, der skal ske.
De eneste tilkendegivelser om scenarierne, jeg mener at have set, er formanden for Udvalget for Børn og Unge, Morten Flængs udmelding om, at der ikke er penge til en ny stor skole i Holstebro og at det endelige skolestruktur-forslag formentlig ikke er identisk med nogle af de scenarier, der foreslås i konsulent-rapporten.
Alt imens er det så meningen, at alle vi andre skal ytre os om, hvad vi mener om det, politikerne ikke har besluttet, hvad de mener om…
Jeg kan naturligvis godt forstå, at det er en vanskelig proces at skabe politisk enighed/flertal for noget så følsomt som skolestrukturen, men jeg synes også, man som politikere må have forståelse for, at de borgere og de landsbysamfund, som bliver berørt af skolestruktur-ændringerne, har et berettiget ønske om at kende politikernes holdning så hurtigt som muligt.
Det er ikke nemt at forholde sig til noget, som man ikke ved, hvad er.
Det er ikke rimeligt at lade folk diskutere konsulent-scenarier hele foråret og forsommeren, hvis forventningen er, at det endelige forslag, som sendes i høring bliver noget helt andet.
Jeg synes, man må appellere til, at politikerne fremskynder processen og ikke som man plejer først i august, når arbejdet med budget 2012 kræver det, bliver enige om, hvad det er, der skal sendes i høring.
Så kom ud af busken:
Hvad er politikernes mening om Rambøll-scenarierne?
Det er jeres og ikke Rambølls forslag, vi skal forholde os til.

Venlig hilsen

Sven Erik Ramsgaard
Formand Idom-Råsted Venstre
Burvej 20, Idom