|
|
Formand: Anders P. Colstrup Lilleåvej 33, Råsted Telefon: 97 48 57 30 E-mail: Colstrup@mail.dkKasserer:Karen Birgit Pedersen Lilleåvej 39, Råsted Medlem: Mogens Thorup Lilleåvej 77, Råsted
|
|
Ejerlaugets navn er "Ejerlauget Lilleåvej", og dets hjemsted er Holstebro kommune.
§ 2. Ejerlauget omfatter de ulige nummererede ejendomme på Lilleåvej fra nr. l til og med nr. 31. Ejerlauget kan udvides til også at omfatte de lige nummererede ejendomme på Lilleåvej. En udvidelse af ejerlaugsområdet som nævnt under stk. 2 forudsætter dels enighed herom hos samtlige nuværende medlemmer af ejerlauget- og dels et ønske/ansøgning fra ejerne af de lige nummererede ejendomme på Lilleåvej om medlemsskab af ejerlauget.
§ 3. I henhold til deklaration tinglyst den 21. januar 1976 påhviler det de til enhver tid værende ejere af de i § 2 nævnte ejendomme at være medlem af ejerlauget samt at overholde de til enhver tid værende vedtægter for dette.
A Det er ejerlaugets formål:
1.At vedligeholde og renholde, herunder snerydde, de i ejerlaugsområdet udlagte private veje.
2.At påse, at bestemmelserne i den i § 3 nævnte deklaration og bestemmelserne i nærværende vedtægter overholdes.
3.At varetage sådanne opgaver, som i medfør af generalforsamlingsbeslutning vil være at varetage som fællesanliggender samt i øvrigt at repræsentere området udadtil.
§ 5. Medlemmer af ejerlauget er de til enhver tid værende ejere af de forannævnte ejendomme. Hver parcel har én stemme og kun én stemme på generalforsamlingen. Uanset om nogen af ejendommene måtte være i sameje med to eller flere personer, kan der kun udøves én stemme pr. ejendom. Stemme kan udøves af den i tingbogen anførte ejer, dennes ægtefælle eller i henhold til skriftlig fuldmagt af en tredjeperson. Den befuldmægtigede skal være myndig og have bopælstilknytning til ejerlaugets område.
§ 6. Ejerlaugets højeste myndighed er generalforsamlingen. Der afholdes ordinær generalforsamling hvert år i februar måned. Generalforsam- lingen er beslutningsdygtig, når denne er lovligt indvarslet. Alle sager afgøres ved simpelt stemmetal. Vedtægtsændringer skal vedtages med mindst 3/4 majoritet. Hvis blot et tilstedeværende medlem forlanger det, skal afstemninger ske skriftligt. Vedtægtsændringer skal dog altid godkendes i Holstebro byråd.
§ 7. Til den ordinære generalforsamling skal skriftlig indkaldelse finde sted med mindst 14 dages varsel ved fremsendelse af dagsorden og budgetforslag samt det reviderede regnskab. Indkaldelse udsendes til samtlige medlemmer af ejerlauget. Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal skriftligt tilsendes formanden, så forslaget er denne i hænde inden 15. januar.
§ 8. På den ordinære generalforsamling skal følgende behandles: 1. Valg af dirigent, jfr. § 10. 2. Beretning om ejerlaugets virksomhed siden sidste generalforsamling. 3. Forelæggelse og godkendelse af det reviderede regnskab. 4. Forelæggelse og godkendelse af budget for indeværende regnskabsår, herunder fastsættelse af kontingent. 5. Valg af bestyrelse og suppleanter, jfr. § 12. 6. Valg af to revisorer og suppleanter, jfr. § 13. 7. Indkomne forslag, jfr. § 7. 8. Eventuelt.
Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når bestyrelsen finder det nødvendigt. Endvidere. afholdes ekstraordinær generalforsamling, når mindst 5 af medlemmerne ved skriftlig henvendelse til bestyrelsen forlanger det med forslag til dagsorden. Efter modtagelse af begæring om generalforsamling skal formanden inden 10 dage indkalde til ekstraordinær generalforsamling med mindst 8 dages og højst 16 dages varsel.
§ 10. Forhandling på samtlige generalforsamlinger ledes af en dirigent, som skal vælges af generalforsamlingen, og som ikke må være medlem af bestyrelsen.
§ 11. Over forhandlinger på samtlige generalforsamlinger føres en forhandlingsprotokol, som skal underskrives af dirigenten og de tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer. Senest 4 uger efter generalforsamlingen udsendes referat til samtlige husstande i ejerlauget.
|
|
§ 12. Det første år vælges 3 bestyrelsesmedlemmer. Derefter afgår i ulige årstal l medlem og i lige årstal 2 medlemmer. Bestyrelsesmedlemmerne vælges for en 2-årig periode. Afgange bestemmes første gang ved lodtrækning. Hvert medlem skal afgive lige så mange stemmer, som der skal vælges medlemmer til bestyrelsen. De opstillede kandidater, der har opnået højest stemmetal, erklæres valgt i den rækkefølge, stemmetallene viser. De ikke valgte kandidater er suppleanter i rækkefølge efter stemmetal. Ved stemmelighed foretages omvalg mellem kandidaterne med lige stemmetal. Hvis der fortsat er stemmelighed, afgøres valget ved lodtrækning. Hvis der ikke opstilles flere kandidater, end der er ledige pladser, vælges mindst l suppleant ved separat valg. Suppleanter vælges for en 1-årig periode,
§ 13. Generalforsamlingen vælger 2 revisorer og l revisorsuppleant for en 1-årig periode efter samme valgmetode som ved bestyrelsesvalg.
§ 14. Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, kasserer og sekretær. Den valgte kasserer er tillige næstformand.
§ 15. Bestyrelsen fastlægger selv sin forretningsorden, der dog skal godkendes af byrådet.
§ 16. Bestyrelsesmøder afholdes, når formanden ønsker det, eller når et bestyrelsesmedlem begærer det. Indkaldelse, der tillige skal indeholde dagsorden for mødet, skal ske med mindst 3 dages varsel. Formanden eller i dennes forfald næstformanden har forsæde i bestyrelsen. Bestyrelsen kan kun træffe gyldige beslutninger, når mindst 2 er til stede, og samtlige er blevet indvarslet rettidigt. Den samlede bestyrelse er til enhver tid ansvarlig for ejerlaugets midler. For de af bestyrelsen på ejerlaugets vegne indgåede lovlige forpligtelser hæfter alene ejerlaugets formue. Det påhviler bestyrelsen at drage omsorg for, at ejerlaugets påhvilende pligter opfyldes. Det på bestyrelsesmøder passerede indføres af sekretæren i forhandlingsprotokollen, som ved mødets afslutning underskrives af samtlige tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer. Medlemmerne har ret til at gøre sig bekendt med, hvad der foregår på ejerlaugets bestyrelsesmøder. Dersom et flertal i bestyrelsen skønner, at et eller flere af de behandlede emner har almen og vital interesse, skal bestyrelsen sørge for at give medlemmerne underretning om det forhandlede senest 14 dage efter det afholdte bestyrelsesmøde.
§ 17. Ejerlauget forpligtes enten ved formanden eller næstformanden i forening med det andet bestyrelsesmedlem. Erhvervelse, afhændelse eller pantsætning af fast ejendom skal tillige forinden godkendes af generalforsamlingen.
§ 18. Til varetagelse af særlige arbejdsopgaver kan bestyrelsen eller generalforsamlingen nedsætte udvalg. Et sådant udvalg kan kun behandle de det tillagte opgaver og kan ikke uden bestyrelsens godkendelse forpligte ejerlauget. Forpligtelser, der i henhold til nærværende vedtægter kræver generalforsamlingens godkendelse, skal dog altid godkendes af denne.
§ 19. Generalforsamlingen fastsætter et helårligt bidrag til bestridelse af ejerlaugets driftsudgifter, således at disse deles med lige store anparter pr. selvstændig beboelse. Bidraget erlægges forud og forfalder den 1. marts med sidste rettidige indbetaling i forfaldsmåneden. Er bidraget ikke indgået i forfaldsmåneden, overdrages det uden videre varsel til incasso. Regnskabsåret løber fra 1. januar til 31. december.
§ 20. Kassereren afleverer årsregnskabet til revisoren senest den 10. januar, og skal efter anmodning besvare revisorernes mulige spørgsmål og indvendinger herimod. Ejerlaugets formue kan anbringes i børsnoterede obligationer eller andre tilsvarende sikre papirer.
|
|
§ 21. Revisorerne gennemgår kritisk kassererens regnskab med bilag og påser herunder, at det godkendte budget er overholdt, og tilstiller formanden det reviderede regnskab senest 10 dage efter modtagelsen. Regnskabet skal være afleveret senest den 20. januar og skal udsendes til medlemmerne sammen med indkaldelsen til den ordinære generalforsamling.
§ 22. Generalforsamlingen kan vedtage ordensforskrifter for området. Sådanne ordensforskrifter skal godkendes af byrådet.
§ 23. Ved forslag om ejerlaugets eventuelle opløsning skal der forhandles som ved vedtægtsændringer, jfr. § 6. En eventuel formue anvendes til et formål, der kan godkendes af Holstebro byråd efter indstilling fra generalforsamlingen.
Nærværende vedtægter er godkendt i byrådets møde den 22. juni 1987. Holstebro Byråd den 8. juli 1987
|
|
|