Stk. 3
Repræsentantskabet er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af de delegerede er til stede. Med mindre andet fremgår af vedtægterne afgøres de behandlede sager ved simpelt flertal. Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.
Er repræsentantskabet ikke beslutningsdygtigt indkaldes til nyt møde, som afholdes senest 4 uger herefter.
Stk. 4
Repræsentantskabsmøder er offentlige. Forretningsudvalg og centerleder skal normalt deltage i repræsentantskabsmøderne.
Stk. 5
Møder indkaldes af formanden med 4 ugers varsel ved offentliggørelse på hjemmesiden
www.idom-raasted.dk samt ved direkte tilsendelse til foreningernes delegerede og formænd. Dagsorden offentliggøres på samme måde senest 2 uger før mødets afholdelse.
Stk. 6
Forslag, der ønskes behandlet, skal være repræsentantskabets formand i hænde senest 3 uger før mødets afholdelse.
Stk. 7
Referat fra repræsentantskabsmøde skal offentliggøres på hjemmesiden
www.idom-raasted.dk samt ved direkte tilsendelse til foreningernes delegerede og formænd senest 2 uger efter mødets afholdelse.
§ 6. ÅrsmødetStk. 1
Årsmøde afholdes hvert år i april måned. Årsmødet afholdes efter følgende dagsorden:
1. Valg af dirigent. Delegerede, medlemmer af forretningsudvalget og centerleder er ikke valgbare.
2. Valg af referent og stemmetællere.
3. Fremlæggelse af forretningsudvalgets beretning til godkendelse.
4. Fremlæggelse af årsrapporten til godkendelse. Regnskabsåret går fra 1. januar til 31. december.
5. Forretningsudvalgets budget for indeværende regnskabsår fremlægges til orientering.
6. Formand og næstformand for repræsentantskabet vælges blandt de delegerede. Valgbare er myndige
personer. Valgperioden er 1 år. Genvalg kan finde sted.
7. Godkendelse af medlemmer til forretningsudvalget efter skriftlig indstilling fra forretningsudvalget.
Indstillingen udsendes sammen med dagsordenen.
8. Valg af statsautoriseret eller registreret revisor efter indstilling fra forretningsudvalget.
9. Indkomne forslag.
10. Eventuelt.
Stk. 2
Forretningsudvalgets personsammensætning indsendes umiddelbart efter årsmødet til endelig godkendelse i Kultur- og Fritidsforvaltningen i Holstebro Kommune.
§ 7. Forretningsudvalgets sammensætningStk. 1
Forretningsudvalget består af 5-7 medlemmer.
Stk. 2
Forretningsudvalget skal sammensættes, så det samlet set besidder kompetencer inden for virksomhedsledelse, økonomistyring og markedsføring.
Stk. 3
Forretningsudvalget er selvsupplerende. Nye medlemmer godkendes af repræsentantskabet.
Stk. 4
Et medlem af forretningsudvalget kan højst sidde i en samlet periode af 8 år.
Stk. 5
Arbejdet i forretningsudvalget er i princippet vederlagsfrit. En eventuel honorering skal godkendes af repræsentantskabet.
Stk. 6
Forretningsudvalget konstituerer sig selv med formand og næstformand og tegnes af disse.
§ 8. Forretningsudvalgets funktionStk. 1
Forretningsudvalget ansætter og afskediger centrets daglige leder samt indkalder vedkommende til forretningsudvalgsmøder
Stk. 2
Forretningsudvalget skal fungere som forretningsmæssig og økonomisk sparringspartner for centerlederen og som bindeled mellem centerleder og repræsentantskab.
Stk. 3
Forretningsudvalget skal være medvirkende til at sikre centrets forankring og fortsatte udvikling i forhold til brugere, lokalbefolkning og lokale myndigheder. Forretningsudvalget udarbejder forslag til principper for drift og udvikling af PLEXUS til godkendelse i repræsentantskabet.
Stk. 4
Ved eventuel opløsning af den selvejende institution, køb og salg af ejendom, pantsætning og byggeudvidelser skal dette forelægges repræsentantskabet til godkendelse.