|
|
|
At Akelahytten og naturen omkring er perfekt til vores spejdermøder og weekend-ture er der ingen tvivl om. Der er siden købet af hytten sket mange ændringer og forbedringer, som vi har stor gavn af i det daglige. Det er imidlertid ikke kun forbeholdt KFUM-Spejderne i Idom-Råsted at benytte hytten og området. Vi udlejer gerne hytten til overnatninger, forskellige sammenkomster, kursusaktiviteter og meget andet. Udlejning foregår både til andre spejdergrupper, foreninger, institutioner, firmaer og private. Skulle du være interesseret i at leje hytten kan du kontakte Karen Langer for oplysning om priser og om hytten er ledig på telefon 51 40 78 50.
|
|
AKELA-hytten er opført i 1990 af grupper under Det Danske Spejderkorps i Holstebro. I 2009 købte Spejderne i Idom – Råsted AKELA-hytten.
Den er indrettet til spejdersport og lejrskoler med 32 køjer, et moderne køkken og et spændende interiør.
En 7½ ha. naturgrund langs Idom Å afgrænses mod vest af lyngklædte bakkedrag, gravhøje, skov og marker. Lokaliteten indgår i Idom-Å-dalen, som er et fredet naturskønt område.
|
|
Siden KFUM-spejderne købte Akelahytten, er der med gode frivillige kræfter lagt et stort arbejde i at forbedre forholdende for brugere af hytten og området omkring.
Der blev som noget af det første indkøbt nye bord/bænk sæt til området omkring hytten, idet de sæt der fulgte med købet af hytten var nedslidte. Samtidig blev flagstangen repareret, ligesom to nye opvaskemaskiner blev færdigmonteret.
I 2010 fortsætter den gode udvikling med frivillige kræfter, hvilket er resulteret i en dejlig stor træ- terrasse, forbedring af tilkørselsforholdene med vigepladser samt stor P-plads.
|
|
Navnet AKELA er hentet fra Kiplings "Junglebogen", og samme bog har dannet inspiration til indretning og opdeling af hytten. Det store samlingsrum, Rådsklippen, er kendetegnet ved, at "møblerne" gror op af gulvet og springer frem fra væggene. Rummet er domineret af et masivt bord med kraftige bænke, alt forankret i solide træstammer, der går fra gulv til loft. Solide materialer er iøvrigt et kendetegn for hele huset, der helt igennem er opført i træ og fremstår som en "rigtig spejderhytte". Mindre borde og bænke er forankret på ydervæggenes inderside, så eneste forhindring for fejekost og gulvklud er selve rådsklippen, tre klippestykker hjembragt fra Sverige, der er nedstøbt i husets fundament og omkranset af flot og lækkert trægulv. Trægulvet går igen i samtlige opholdsrum, der er adskilt af kraftige forhæng.
|
|
Hytten har 32 køjepladser, derudover er der i området omkring hytten opstillet flere shelters, og der er græsarealer til teltlejre. Der er moderne toiletfaciliteter og et fuldt udstyret køkken. Hytten er altid opvarmet på forhånd, og varmen er inkluderet i lejens pris. Der er dog også brændeovn, som kan benyttes efter behov (medbring selv brænde). Hytten ligger midt i Idom-å-dalen, i det fredede Ormstrup Hede med en meget afvekslende natur. Grunden følger mod øst en af Danmarks reneste og mest uforstyrrede vandløb, Idom å. Grunden afgrænses mod vest af lyngklædte bakkedrag, gravhøje, skov og marker. Derfor er der også et rigt dyreliv i området omkring hytten.
|
Adresse:AKELA-hytten Ringkøbingvej 32, Idom 7500 Holstebro Telefon: 51 40 78 50 Her ligger vi For at lave en ruteplan klik her og udfyld "Fra adresse"
|
|
|
|
|
|
|