top of page

REMA 1000 er i børneidræts-hopla


REMA 1000 i Ellebæk har været i børneidrætshopla i 2021-22.

Rema 1000 har ønsket at sprede glæde i de 2 sogne, Råsted og Idom hen over vintermånederne-2021-22. Dette har Rema 1000 valgt at gøre i form af at donere 1 træningsdragt til hvert barn, som er medlem af og aktiv i Idom-Råsted IF, i alt 69 stk.

”I en situation, hvor vi alle sammen, over længere tid, har været påvirket af Covid-19, er der brug for lidt ekstra til at genskabe den gode danske idrætsstemning i foreningen. Det vil vi gerne være med til at sørge for kommer i omløb”, siger købmanden i Ellebæk, der sammen med den lokale idrætsforening har uddelt træningsdragterne til børnene.

I Idom-Råsted Idrætsforening er de rigtig glade for bidraget fra REMA 1000, da det har været med til at sprede positiv energi blandt børnene i de 2 lokale samfund. ” Vi er så glade for, at Idom-Råsted Idrætsforening kan være en del af, og være med til at give børnene denne træningsdragt. Vi skal alle være med til at passe på og care om hinanden. Dette betyder så meget for mange, og kræver så lidt af os. Når vi giver noget, får vi dobbelt tilbage”, udtaler formanden for Idom-Råsted IF.

Finansieringen af træningsdragterne er blevet gjort muligt via en uddeling fra Købmandsfonden KFI, der i første omgang har afsat 5 mio. kr., som frie købmænd over hele landet kan ansøge om til juleaktiviteter. Mega sejt, at Idom-Råsted IF kan få glæde af nogle af disse penge.

Ud over træningsdragterne til børnene, til en værdi af ca. kr. 20.000,00, er Idom-Råsted Idrætsforening også blevet doneret med kr. 5.000,00 til Jule-Slikposer og mandariner til alle, som kom forbi den juleudsmykkede traktor med vogn, henholdsvis ved Råsted Kirkens parkeringsplads, og parkeringspladserne ved Idom-Råsted Skole og Plexus d. 19/12-2021. Med disse Jule-Slikposer og mandariner var der tænkt på alle børnene og deres familier i de 2 sogne, når det ikke var muligt at afholde juleafslutning i idrætsforeningen.


Du kan læse mere om IRIF og se hvem der sidder i afdelingsbestyrelserne for de enkelte udvalg på Idom-Råsteds hjemmeside.

Relaterede indlæg

Se alle

Så er det igen blevet tid til at bringe brænde til årets Skt. Hans bål Som sædvanligt er det igen i år tilladt at bringe haveaffald og lignede til bålpladsen på den gamle sportsplads. Det må først ske

bottom of page