På en bakketop bag Idom Kirke ligger den gamle sportsplads i Idom Kirkeby. Pladsen blev planeret i 1932 af sønnerne fra præstegården ved hjælp af et par heste og en tung træbjælke. De placerede bjælken på toppen af bakken og lod hestene trække overjorden ud til kanten. Dette gentoges utallige gange, indtil arealet var nogenlunde planeret ud. Så var det tid til at så lidt græs og finde fodbolden frem!
Dengang var en rigtig fodbold bestemt ikke hver mands eje, og var man så heldig at råde over én, var man selvskrevet på holdet. Indtil da havde man spillet rundt omkring på tilfældige marker, ryddet for kokasser i dagens anledning, så godt som det lod sig gøre. Men bakketoppen bag kirken blev nu fast spilleplads, en position den beholdt indtil det nuværende stadion blev indviet i 1966.
Forholdene var bestemt ikke som i dag. Her blev ikke slået græs hver dag og ikke alle sten var blevet fjernet, noget der kunne give grimme skader ved glidende taklinger. Desuden var banen ikke helt plan, nogle steder var et hjørnespark absolut "op af bakke". Det største problem var dog, at arealet ikke var stort nok til at flytte banen, hvorved målfeltet hurtigt blev slidt ned og blev en sandkasse mere end en græsplæne. Dengang var målstolperne gravet ned i banen, så det havde ikke været let at flytte den under alle omstændigheder.
Det blev ikke kun spillet fodbold, her var også plads til håndbold, gymnastik og folkedans. Og det på trods af de meget primitive omklædningsfaciliteter. Der var mulighed for at klæde om i gymnastiksalen ved den daværende skole, men de fleste valgte det lokale "omklædningsrum", et bestemt sted mellem grantræerne rundt om banen!
Straffespark! De mange tilskuere og den knælende dreng på banen kunne tyde på, at det er fra en sportsdag. Straffesparksskytten i den stribede trøje er fra Idom IF, før klubben i halvfjerdserne skiftede over til at spille i gult.
Hvert år afholdtes en sportsdag, hvor det lokale fodboldhold mødte én eller flere inviterede hold fra naboklubberne. Det gjaldt de såkaldte "nålekampe" hvor det vindende holds spillere til den afsluttende fest om aftenen kunne fremvise sejrsnålen i reverset. En rigtig pigemagnet. Der blev ofte også arrangeret håndboldkampe og andre forlystelser. Også forplejning var der tænkt på. Ingemann Vældgaard, der havde cykelhandel lige neden for kirken med salg af sodavand, slik og tobak mm. satte et par bukke op og en plade, og flyttede butikken til sportspladsen når der var sportsfest. Det var i forvejen på arealet foran hans butik på Burvej 8 at "tredje halvleg" normalt udspillede sig.
Dette billede er fra indmarchen til en gymnastikopvisning ca. 1942/43. Bemærk de lyse pletter i græsset foran gymnasterne. De markerede hvor de enkelte skulle stå under opvisningen, dengang var der ikke noget der hed "forflytninger" undervejs. Yderst til venstre leder Viggo Larsen.
I 1960erne var området blevet for lille til en voksende klub. Sognepræst Andreas Lundby var kommet til sognet og havde udvidet aktivitetsniveauet, og man havde nu behov for mere plads. Skolen var i 1954 flyttet til sin nuværende placering, gymnastiksalen med omklædningsfaciliteterne var flyttet med og det var logisk at også sportspladsen holdt flyttedag. Til sportsfesterne i 1960'erne blev deltagere og tilskuere opfordret til at deltage i anlæggelse og vedligehold af de kommende faciliteter under mottoet "med min hakke, min skovl og min rive". I 1966 var anlægget færdigt, og den gamle sportsplads blev overflødig. Men området havde endnu en funktion. Hvert år afholdes sognets Skt. Hans fest på pladsen med bål og snobrødsbagning. De første mange år efterfulgt af fest i forsamlingshuset, en tradition der desværre gled ud. I stedet har man i de senere år startet aftenen med fællesspisning ved klubhus og hal og derfra i fælles flok marcheret til den gamle sportsplads når det var tid til båltale og hekseafbrænding. Dermed er skabt en direkte forbindelse mellem den gamle og nye sportsplads, der forhåbentlig vil vare ved i mange år endnu. Da området ikke længere benyttes til dagligt blev der i 2006/07 givet tilladelse af Holstebro Kommune til hundetræning på stedet. Det faldt de lokale borgere for brystet, og mange gav udtryk for, at kommunen ingen ret havde til at give "vores" område til udefrakommende. Det viste tydeligt, at selvom det officielt kun bruges én gang om året, er der mange der går derop og nyder den dejlige udsigt over ådalen og den centrale del af Idom sogn. På alle måder må man sige, at sognet beboere har grund til at være taknemmelige for, at nogle unge mænd i begyndelsen af 1930erne havde så megen lyst til at spille fodbold, at de var villige til med yderst enkle redskaber at planere en bakketop. Dermed blev skabt en samlingssted for sognet der har varet i mere end 75 år.